Lørdag den 1. Juni gik BKA Viborg på gaden i klimamarch sammen med en hel masse lokale grønne organisationer. Vi havde i samarbejde med den grønne ungdomsbevægelse og lokale grupper lagt vægt på 3 issues: STEM GRØNT, Hjarbæk Fjord – et opklaret mord og Hærvejsmotorvej nej tak. Vi havde valgt lørdag, fordi der simpelthen var flere mennesker i midtbyen en lørdag frem for søndag. Der var både taler og sang, en masse hjemmelavede bannere og en masse døde fisk.
Vi havde inviteret revl og krat af grønne organisationer og de kom over en bred kant: Hærvejsmotorvej nej tak, lokale afdelinger af Danmarks Naturfredningsforening, Cyklistforbundet, Bæredygtig Viborg mm.
Vi havde også inviteret samtlige lokale partiforeninger. Der var kun tre partier, der lod sig repræsentere officielt: Enhedslisten, Moderaterne og Alternativet. Under Speakers Corner var der taler fra to kandidater til Eu-valget . En fra Moderaterne og en fra Alternativet.
Alt i alt var marchen en kæmpesucces. Stor artikel i den lokale avis næste dag og masser af positiv respons fra deltagere. Allerbedst: Det ser som om vores lidt hensygnende Grønne ungdomsbevægelse har fået lidt luft under vingerne også takket være besøg fra DGUB København den foregående weekend.