Bedsteforældrenes Klimaaktion

Har vi en klimaplan?

I Viborg Kommune har vi en klimaplan. En ambitiøs en af slagsen. Vedtaget af 30 ud af 31 medlemmer af byrådet. Forudsætningen for opfyldelsen af denne klimaplan er anlæg af en masse Vedvarende Energianlæg. Sådan er det jo, når man fra politisk hold stadig taler om et vækstsamfund. Så fylder al den  “grønne” energi, der så skal produceres, i landskabet. Men anlæggene møder naturligt nok en masse modstand hos de involverede, dem, der bor i de områder, hvor man påtænker at etablere et VE-anlæg. Så i dette år – valgår er der slået sprækker i sammenholdet i byrådet. Stemmefiskeri og/ eller manglende mod til at gennemføre de nødvendige beslutninger for at opfylde den klimaaftale, man ellers i sin tid stemte for. “Forudsætningerne har ændret sig. Vi må se på det igen og lave en redigeret klimaplan.” siges der. Kender vi problematikken? Ja, det gør vi! Mange steder rundt i landet bremses der via lokal modstand op for  VE- anlæggene. Senest på Samsø, hvor Konservative, Socialdemokrater og SF stemte nej til opførelse af et stort solcelleanlæg . Kun Venstre stemte for. Her i Viborg forsøger man også at forhindre opførelsen af VE-anlæg. Så modstanderne mod de Vedvarende Energianlæg havde trommet sammen til en demo foran rådhuset forud for det møde, hvor klimaplanen skulle  gennem den årlige evaluering i byrådet. Nu havde vi lige haft klimamarch, arrangeret af Den Grønne Ungdomsbevægelse, og der opfordrede de unge til handling. Den opfordring var vi mange, som syntes, vi ikke kunne sidde overhørig. Så vi fra BKA arrangerede sammen med de unge en støtteaktion for klimaplanen i Viborg Kommune. For som nævnt er den vældig ambitiøs, vores klimaplan . Lever op til Parisaftalen …. på papiret vel at mærke. Vi hjalp hinanden med at planlægge, men officielt var det Den Grønne Ungdomsbevægelse, der stod for støtteaktionen. Og  selvfølgelig kom de igen, igen . Repræsentanter fra cyklistforbundet, Danmarks Naturfredningsforening,  fra Alternativet , Enhedslisten og også fra Venstre.  Altså  én  byrådspolitiker fra Venstre! Vi har nemlig i byrådet en repræsentant fra Venstre, som arbejder hårdt for gennemførelse af VE-anlæggene Heldigvis sidder han  centralt placeret i Klima-og miljøudvalget. Jeg spurgte ham, hvorfor han  arbejder så hårdt for de her anlæg, velvidende, at han nok ikke har hele sit bagland i orden. “Jeg vil kunne se mine børnebørn i øjnene,” svarede han. Og så fik han et kram. 😉 Der kom både en fed artikel i den lokale avis, hvor vores synspunkter var lige så godt repræsenteret som modstandernes. Og allerbedst et klip i den regionale TVIDTVEST https://www.tvmidtvest.dk/nyhedsudsendelser?clip=7bdfde1a-1210-4b45-bdbc-3be8b2c275a3. Så det nytter !

Klimamarch i Viborg

Så gik de unge på gaden i Viborg i klimamarch under devisen: Nyt år – samme klimakrise. Og vi, både BKA  og andre grønne organisationer mødte talstærkt op. Endnu engang en understregning af, hvor vigtigt det er, at vi samarbejder og støtter op om hinandens arrangementer. BKA holdt tale ved undertegnede, og vi er efterfølgende blevet enige om at lægge talen ud  til almindelig afbenyttelse, hvis andre kan have gavn af de vise ord, vi overøste viborgenserne med. Jeg står her som repræsentant for Bedsteforældrenes Klimaaktion, Viborg Afdelingen. Når vi holder møder, har vi altid et punkt der hedder: Siden sidst, hvor vi fortæller, hvad der optager os hver især, noget vi læst, hørt, eller bare selv har tænkt. Sidste gang nævnte en af vores medlemmer en podcastserie, som hedder: Er håbet stadig grønt? Den serie fik jeg lyst til at lytte til. Da jeg startede på at lytte til serien, syntes jeg, den var lidt poppet. Men jeg ændrede holdning undervejs. Podcastserien formår gennem 8 afsnit at belyse klimakrisen fra vidt forskellige synsvinkler. Permalandbruget ved Odder med Lone Landmand, Søren Sørøver og soen: Smaskepot, der sørger for rense jord til kartoffeldyrkning. Kunstnere, som laver boliger til Amager, der kan komme til at fungere som opholdssteder for fisk, når Amager bliver oversvømmet, osv.  I et af afsnittene taler journalisten med Jens Friis Lund, som er professor i global udvikling om problemstillingen: ”Er der natur nok til alle?”  Jens Friis Lund svarer klart ja til spørgsmålet og henviser bl.a. til, at hvis vi droppede produktionen af animalsk protein, ville der være mad nok til langt, langt flere mennesker.  En anden problematik, han er omkring, er energifordelingen globalt set. Som eksempel nævner han, at energiforbruget til swimmingpools i Californien svarer til hele Nepals energiforbrug. I det hele taget er han meget optaget af den globale ulighed og af, at vi som menneskehed, især vores politikere og især i den rige del af verden, har et kæmpeansvar for at træffe de nødvendige beslutninger for at regulere vores forbrug af klodens ressourcer, så vi får en fælles platform, som sikrer bæredygtighed. En stor del af vores forbrug handler om status. Ens forbrug er med til at vise, hvem man er. Men sørger politikerne for at begrænse mulighederne for dette høje forbrug, kan man ikke længere differentiere sig ad den vej, Så tror Jens Friis Lund, at man vil finde andre og sjovere måder at differentiere sig på. Det kunne f.eks. være ved at spille musik eller ved at sy sit eget tøj eller ved at anlægge en fed køkkenhave.  Da journalisten spørger ind til, hvad der skulle motivere folk til en sådan livsstilsomlægning, svarer han: (og fra nu af citerer jeg mere eller mindre)         ”Der er ikke[II1]  mange, der vil sige, at det er okay at stifte en økonomisk gæld, som man ved, man aldrig ville kunne tilbagebetale, fordi man skal opretholde et luksusforbrug. Vi har sådan en ide om, at når det handler om penge, så skal de betales tilbage. Men det, der sker ved vores forbrug lige nu, det er, at vi stifter en økologisk gæld, som, hvis ikke vi skal betale den tilbage, ja så skal vore børn og børnebørn gøre det. Så hvis de ansvarlige politikere forklarede mig, at hvis jeg fortsætter med det høje forbrug som nu, stifter jeg en gæld, som mine børn og børnebørn skal tilbagebetale, så ville jeg have langt større tilbøjelighed til at tænke: okay fair nok, så skipper jeg mit unødvendige forbrug, for jeg elsker jo mine børn og forhåbentlig kommende børnebørn” I forhold til, hvorfor der så ikke sker mere fra politisk hold svarer han: Akutte krise som f.eks. coronakrisen har vist, at langt de fleste er parat til at yde noget / afstå fra noget af hensyn til fællesskabet. Så vi kan godt. Men den brændende platform i forbindelse med klimakrisen og andre påtrængende kriser som biodiversitet, mikroplast mm. er måske ikke brændende nok endnu. De her kriser har i modsætning til coronakrisen en tendens til at komme snigende og være utydelige at identificere og have meget langsigtede konsekvenser. Men udviklingen kan vendes Det kommer til at kræve en indsats, og det er os, der lever omgivet af, i globalt perspektiv, uhørt luksus, der har det største ansvar for og den største mulighed for at vende udviklingen, netop fordi vi står for langt den største del af det forbrug, som presser de planetære grænser Der skal det til, er det, som vi på dejligt grundtvigiansk kalder et borgerlig engagement. Borgerne skal engagere sig i det her. Tage deres samfundsansvar på sig og ville et andet samfund. Det her kommer ikke ovenfra. Der er ikke mange politikere, der kommer til at lave lovgivning, der virkelig rykker noget som helst med mindre de bliver presset til det Vi må alle sammen med det næb vi nu har fået, synge klimaets sang. Ikke kun i den der individuelle ”forbrugerforstand” med at stå nede i supermarkedet og forsøge at finde ud af, hvad jeg skal købe, som er mest klimavenligt. Det er også godt, men det afgørende er at få lavet politiske forandringer, og det sker altså gennem, at borgerne aktivt går ind og prøver at påvirke det samfund, de er en del af. Og det er det vi bl.a. gør i dag, ved at samles her. Og den økologiske gæld, hvor Danmark sidste år allerede 16. marts havde opbrugt vores del af de plantære ressourcer for 2024, ja den løses ikke ved gældssanering, men ved, at vi handler på menneskehedens vegne Tak til den Grønne Ungdomsbevægelse, fordi I har arrangeret den her klimamarch og lad os så synge: [II1]

Julemanden og hans kone kom til Viborg med et budskab

Det var bare en succes. To lokale gennem Viborgs gågader en travl “julehandeldag”. Vi blev taget så godt imod og fik mange anerkendende kommentarer og gode snakke. Og der var aftræk på pebernødderne. Det bliver ikke sidste gang, vi tager sådan en “snakketur” med skilte.

Green Friday i Viborg

“Traditionen” tro holdt vi byttemarked på Naturambassaden på den dag, hvor hele Danmark går amok i forbrug  – Black Friday. Som kommentar til det holdt vi byttemarked, og vi følte os godt rustede efter en god omtale i den lokale presse og annoncering bl.a. via opslag på uddannelsesinstitutioner, opslag på vores grønne cykler mm. Men vi var lidt skuffede over fremmødet, så vi har efterfølgende evalueret. Green Friday faldt sammen med juletræstænding i Viborg (STOR begivenhed) og indvielse af Folkestedet, som er et “upcoming”  kulturcenter i vores nedlagte banegårdsbygning. Så vi er kommet frem til følgende model for næste års Green Friday: Vi afholder byttemarkedet ugen før Green Friday, som også næste år falder sammen med juletræstændingen på torvet. På selve Green Friday stjæler vi modellen fra Århus med julemændene. Optog gennem byen og ind i vores lokale indkøbscenter mm. I den sammenhæng har vi tømt byens genbrugsforretninger for julemandskonstumer (alle til halv pris – udsalg af julevarer), så vi har et lager til næste år. Og to af os “prøvekører” dem lørdag den 14.12 med en skiltevandring, stærkt inspireret af tilsvarende vandringer på Fyn. Hvor er det godt, vi kan inspirere hinanden.

Skal vi vende hver en sten?

Og har du travlt, når vandet kommer? Det var vores officielle “overskrift” på aktionen lørdag den 26. oktober, hvor vi gik på gaden i forbindelse med “høringsfristen” i forhold til vejdirektoratets Miljøkonsekvensvurdering. Den omhandler den bebudede motorvej rundt om Viborg, fra metropolerne Klode Mølle i syd til Løvel i Nord. En strækning på cirka 42 km, som forventes forlænget både mod nord og mod syd, så den kommer til at strække sig fra Haderslev til Hobro, en såkaldt Midtjysk Motorvej. Vi drøftede meget, hvordan vi skulle gribe vores protest an. Miljøkonsekvensvurderingen er et digert værk og meget komplekst. Vi valgte derfor at sætte fokus på ressourceforbruget, fordi det er overset i debatten og fordi vi vurderede at det kommunikationsmæssigt var givtigt at tage en enkelt problemstilling op og belyse den grundigt. At vi så i “snakkene “med forbipasserende kom vidt omkring er en hel anden sag. Men faktum er, at det gav pote, forstået på den måde, at vi fik folk i tale og mange slet ikke var klar over den side af problemstillingen. Og så havde vi også lige en motorvej (flamingobrikker med billede) man kunne vælte.  Gadeaktionen blevet suppleret af følgende læserbrev, der dog måtte lide den tort at redaktionen ændrede overskriften til : Det handler om at stoppe byggeriet af en hærvejsmotorvej. Det var vi ikke tilfredse med. Vores overskrift : Skal vi til at vende hver en sten? Den 21 oktober kom der endnu en rapport, udgivet af forskere fra Danmarks tekniske Universitet, som understreger behovet for at klimasikre rigtig mange kystnære byer og boliger i Danmark. Løseligt anslået kommer ca.  180.000 boliger i Danmark til at skulle sikres alene mod stormfloder. Det er en konsekvens af de klimaforandringer, vi nu også mærker i Danmark. Det kommer til at kræve ressourcer … masser af ressourcer… bl.a. sten, grus og sand til bygning af diger mm.  Men allerede i 2056 skønner man, at Nordjylland –  som den sidste region – løber tom for sand og grus. Denne problematik med begrænsede råstoffer til bl.a.at bygge rigtig mange diger som klimasikring, bør man som ansvarlig politiker forholde sig til her og nu og handle på. Også selv om klimasikring er langsigtet politik. Altså ikke noget, der nødvendigvis giver stemmer ved næste valg. For når man ser på, hvordan der rent faktisk drives politik, oplever vi, at politik ligesom kører i to spor. I det ene spor er der ingen grænser for, hvor ansvarlige og fremsynede politikerne bryster sig af at være med hensyn til klimakrisen. Der vedtages den ene hensigtserklæring efter den anden, senest er den grønne trepart på trapperne. Men i det andet spor kører ”business as usual.” Vi fortsætter uhindret ud af ”vækstsporet”, og politik udmønter sig i praksis i kortsigtede ”populære” løsninger, der imødekommer nogle ønsker her og nu. Løsninger som ikke inddrager den  omstilling af væsentlige områder i samfundet,  som kan skabe modstand, men som er uomgængeligt nødvendig, hvis vi skal sikre fremtiden for borgere i Danmark. Trafikforliget er et godt eksempel på denne kortsigtede politik Det ene kæmpebyggeri efter det andet. Uden skelen til CO2 udledning, ødelæggelse af natur og rovdrift på vores begrænsede ressourcer, som f.eks. sten og grus. For bygning af veje kræver nemlig et enormt forbrug af råstoffer. Man anslår, at der sammenlagt for hele Hærvejsmotorvejen fra nord for Haderslev til nord for Hobro vil være et behov på 6,4 – 7,6 mio. kubikmeter sand, grus og sten. Det svarer til 2 gange Råbjerg Miles størrelse. Og sandet f.eks. fra Råbjerg Mile eller strandsand er ikke en ressource, der kan erstatte det sand og grus, der graves op fra den danske undergrund. Strandsand dur nemlig ikke til fremstilling af byggematerialer og stabilisering ved anlægsopgaver. Alligevel ryster vores politikere tilsyneladende ikke på hånden, når det handler om anlæg af nye motorvej og andre trafikale anlæg. Men vi har virkelig brug for modige og fremsynede politikere nu. Politikere, der tør planlægge ud fra de anlæg, der allerede findes og som derved handler ansvarligt, også i forhold til brug af de sparsomme ressourcer, som vi på sigt får meget mere brug for i anden sammenhæng. I forbindelse med Viborg handler det f.eks. om at stoppe det hovedløse, ressourcekrævende byggeri af en hærvejsmotorvej. På vegne af Bedsteforældrenes klimaaktion: Mette Engholm Merete Greve Bodil Shah Børge Højlund Jensen Ulla Vestergård Jørgensen Inger Isaksen

Seniorfolkemøde i Viborg

I Viborg er der tradition for at der afholdes Seniorfolkemøde i forbindelse med ”Byfesten – snapstinget for Viborg” i slutningen af juni. BKA Viborg deltog i år i samarbejde med foreningen ”Hærvejsmotorvej nejtak”, som vi delte telt med  i år. Vi havde også samarbejdet med BKA Ålborg. Velvidende at deres kampagne med Kalenderen ” Den nøgne sandhed” har været med til at sætte fokus på Bedsteforældrenes Klimaaktion generelt havde vi lånt deres fotoudstilling omkring kalenderen. Vi brugte to af de store billeder med tekst og måtte erkende at rigtig mange kendte til den kalender. Så det gav anledning til mange  gode samtaler. Og så havde vi suppleret udstillingens med egen tekst:  På den ene side: ”I Viborg har vi tøj på … ”og vender man skiltet står : Endnu !!!! Derudover havde vi fokus på lancering af vores ”klimakopper”. Ideen til klimakopper er udsprunget fra et af vores medlemmer, som altid medbringer egen kop i en lille pose, når vi har møder. Den kop bruger hun konsekvent som erstatning for diverse engangskrus og engangskopper. Vi har undersøgt sagen, og der bruges ca. 300 millioner engangskopper/ glas i Danmark om året !! Vi snakker ofte om, de små skridt, vi hver især kan tage. Klimakoppen er et eksempel på en sådan konkret handling. Vi havde en varm men også meget travl dag med mange snakke undervejs. Klimakrisen optager virkelig mange og samarbejdet med ”Hærvejsmotorvej Nejtak” var meget relevant. Vi supplerede hinanden fint. Vi håber selvfølgelig også på, at aktionen også er med til at skaffe nye medlemmer til vores gruppe. Mange tog i hvert fald imod både klimakop og vores brochure og visitkort.  

Klimamarch i Viborg

Vi indtager byen.

Lørdag den 1. Juni gik BKA Viborg på gaden i klimamarch sammen med en hel masse lokale grønne organisationer. Vi havde i samarbejde med den grønne ungdomsbevægelse og lokale grupper lagt vægt på 3 issues: STEM GRØNT, Hjarbæk Fjord – et opklaret mord og Hærvejsmotorvej nej tak. Vi havde valgt lørdag, fordi der simpelthen var flere mennesker i midtbyen en lørdag frem for søndag. Der var både taler og sang, en masse hjemmelavede bannere og en masse døde fisk. Vi havde inviteret revl og krat af grønne organisationer og de kom over en bred kant: Hærvejsmotorvej nej tak, lokale afdelinger af Danmarks Naturfredningsforening, Cyklistforbundet, Bæredygtig Viborg mm. Vi havde også inviteret samtlige lokale partiforeninger. Der var kun tre partier, der lod sig repræsentere officielt: Enhedslisten, Moderaterne og Alternativet. Under Speakers Corner var der taler fra to kandidater til Eu-valget . En fra Moderaterne og en fra Alternativet. Alt i alt var marchen en kæmpesucces. Stor artikel i den lokale avis næste dag og masser af positiv respons fra deltagere. Allerbedst: Det ser som om vores lidt hensygnende Grønne ungdomsbevægelse har fået lidt luft under vingerne også takket være besøg fra DGUB København den foregående weekend.

Klimamarch

Det er ikke hver dag, Viborg marcherer for klimaet. Men det gør vi lørdag den 1. Juni kl. 10 med afgang fra Trappetorvet, Gravene  17, Viborg Klimabevægelsen arrangerer klimamarch den 1. eller 2. Juni. Det er især i de større byer, der marcheres. Men godt bakket op af lokale “ grønne” organisationer: lokalafdelingen af Dansk Naturfredningsforening,Hærvejsmotorvej nej tak, Bæredygtig Viborg, lokalafdeling af Dansk Cyklistforening  og Naturambassaden, har vi, den lokale afdeling af Bedsteforældrenes Klimaaktion og Den lokale afdeling af  Den grønne Ungdomsbevægelse valgt at satse stort og lave en lokal klimamarch, noget der ellers primært foregår i de større byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg. I de større byer afholdes klimamarchen søndag den 2. Juni , men vi har valgt at vandre gennem Viborg og slutte af med taler og sang på Hjultorvet lørdag den 1. Juni, da der unægtelig er mere liv i gaderne en lørdag frem for en søndag i en provinsby som Viborg. Marchen har fokus på det forestående EU-valg. På  vigtigheden af at stemme og stemme grønt, men  tager også lokale emner som Hjarbæk Fjord under behandling under devisen: HJARBÆK FJORD – ET OPKLARET MORD. Og der vil vrimle med døde fisk