Nu er den her. BKA-kalenderen 2025, ”…om guld og grønne skove”. Prikkerne står for ”Den nøgne sandhed”, som årets kalender, der er født af BKA i Aalborg, hedder.
Udgivelsen af kalenderen blev fejret med en reception ved ’Verdensrummet’ på DOOK1 i Aarhus. Billedet i toppen viser, hvordan solen skinnede, da BKA-koret sang for fuld kraft, klarinetten satte stemningen og harmonikaen akkompagnerede og børnebørnene legede (Foto: Lars Aarø). Og så blev kalenderen offentliggjort med taler og skål i årets æblesaft.
”To er ingen tradition, men mon ikke der er andre af BKA’s lokalgrupper, der vil tage handsken op og lave en 2026-kalender?” blev der sagt. ”Vi har fået stor hjælp af Aalborg-gruppens erfaringer, og hvis nogen vil binde an med næste års projekt, så står vi klar med alle de mange gode og endnu flere dårlige erfaringer, vi har gjort os.”
Hvis du endnu ikke har bestilt kalenderen, kan det nås endnu. Scan QR-koden eller tast #32046 i din MobilePay-app. Du har følgende muligheder:
- Hvis du henter kalenderen hos din lokalgruppe, koster den 100 kr. pr. styk.
- 1 kalender, sendt til din adresse, koster 100 kr. plus 75 kr. i forsendelsesomkostninger.
- 2-5 kalendere, sendt til din adresse: 100 kr. pr. kalender plus i alt 90 kr. i forsendelsesomkostninger.
Husk at skrive enten lokalgruppe eller, hvis du vil have den/dem tilsendt, din adresse i meddelelsesfeltet. Alle priser er inklusive moms.
Alle lokalgrupper får snarest muligt en liste over, hvem der har bestilt kalendere. De får også ekstra kalendere samt klistermærker med QR-kode mv., så du kan købe direkte, og I kan sælge ved de lokale arrangementer.