Bedsteforældrenes Klimaaktion

Video om BKA og fra Black Friday

Se en kort film med et par medlemmer af Bedsteforældrenes KlimaAktion, der fortæller om deres kamp for et bedre klima for fremtidens generationer. Som eksempel på vores aktioner er der klip fra vores rollatordemonstration i november. Filmen ligger på Røde Kors Hovedstadens hjemmeside

Åbent brev til miljøministeren

Et af vores medlemmer  i Bedsteforældrenes KlimaAktion i København er så frustreret over den manglende handling fra Miljøministeriet, at hun har skrevet et åbent brev til ministeren. Hej Magnus HeunickeHvordan kan du kalde dig miljøminister? Alt sejler.Du er sat i verden for at værne om miljøet og beskytte naturen.Den ene skandale efter den anden ruller ind.  Grundvandsforurening, forgiftning af fjorde, af havet, søer og åer. Og nu, at der ikke bliver holdt øje med, om de største virksomhedsforurenere overholder loven. For ikke at tale om minkskandalen.Du har været på posten i en bondegård af år – du står der med dit skæve smil og siger “Ja, det må vi sandelig have gjort noget ved.”Har du da ingen samvittighed over for de kommende generationer, der må betale med tabt natur og en økonomi, der også kommer til at sejle, når milliarderne går til militær.Du tilgodeser virksomhedsejere, storlandmænd og -koner.Alt kan lade sig gøre – bare der er penge i det, koste hvad det vil for vores børn – børnebørn . .Lad os få nogen ind på borgen – der vil menneskerne og naturen det rigtig godt. Mange HilsnerBoliana Thomsen

Black Friday i København

Rollator demo på Strøget i København – med Klimaorkestret, og et uventet møde med de seje unge fra DeGrowth 

COP-1 i Valby

Samtidig med COP 30 i Brasilien holder grønne foreninger i Valby deres egen COP med sloganet Viden Håb Handling den 14. – 16- november.  Alle er velkomne, se programmet på copvalby.dk

Folkets Klimamarch – Kommunalvalg 2025

Banner om Folkets Klimamarch

!!!SÆT ET STORT KRYDS I KALENDEREN LØRDAG D.15 NOVEMBER KL.13!!! Tag din ven, mormor eller nabo under armen og kom og marcher med, når Folkets Klimamarch går på gaden for et grønt kommunalvalg. Grøn omstilling skal ske på alle niveauer, og det er derfor vigtigt at huske hinanden på at stemme grønt til dette kommunalvalg, og dermed vise lokalpolitikere at vi kræver handling NU!! Der er brug for lige netop du kommer og støtter, og hjælper med at sprede budskabet. Følg med her på begivenheden for løbende informationer om program, rute, politiske krav m.m. Vil du hjælpe i planlægning, læse nyt om rute, program m.m., kan du gøre det på  Facebook På Klimabevægelsens hjemmeside om kommunalvalgkampen kan du læse mere og donere et beløb til kampagnen.

Med grønne cykler til valgmøder

Vi stiller vores cykler op, her ved kulturhuset i Vanløse, for at udtrykke, at der er brug for klimahandling nu! For os det vigtigste budskab til politikerne i kommunevalgkampen 2025. Kom med os til de lokale valgmøder i Brønshøj, i DR byen, på Nørrebro, til Klimabevægelsens valgmøde på Blågårds Bibliotek og  støt op om Grøn Politik!!! 

Folketingets åbning

Den 7. oktober åbnede folketinget sin sidste samling i denne valgperiode. På vej til dagens gudstjeneste mødte folketingspolitikerne en flok BKA´er fra København, som var taget til Christiansborg Slotsplads for at minde vores politikere om at huske klimasagen. Vi mødte også BKA´er fra Hillerød. (Det sidste billede).

Lynetteholm kort fortalt – Håndbog for borgere, aktivister og interesserede

Håndbogen er et forsøg på at give et hurtigt og nogenlunde letlæst overblik over de forskellige sider af Lynettteholm-projektet. Den er udgivet af Byen for Borgerne, og du kan hente den på deres hjemmeside. Billedet er hentet fra Kim Benzon Knudsens FB. Den skal være en hjælp til alle jer/os, der skal ud og diskutere Lynetteholm i de kommende måneder. Så vi kan sætte Lynetteholm på dagsordenen op til kommunalvalget og få slået fast, at Lynetteholm skal sættes på pause.

Klimakoret God Energi hyldede den sidste dag i juni “Havets mand”

Det er selvfølgelig Stiig Markager, der er “Havets mand”Det foregik ved Naturcenter Amager Strand i strålende vejr.  Vi var en lille flok fra BKA som deltog i arrangementet med fine taler fra koret, fra Stiig Markager og selvfølgelig gode klimasange.I kan finde gode sangtekster på korets hjemmeside  

Grønne cykler på farten

Ja tak til seriøs klimapolitik, står der bl.a. på cyklen ved Finansministeriet. Pengene kan ministeren jo nok finde i råderummet. To andre cykler er flyttet til Rigsdagsgården.