Pressemeddelelse: Fælles europæisk fløjtekoncert

Bedsteforældrenes KlimaAktion går i aktion igen!

Ligesom vores søsterorganisationer European Grandparents for Climate gør det i hele EU, vil vi på fredag d. 31. afholde en lille happening i Ebeltoft.

Det er 9 dage før EU-valget.

Vi vil gøre opmærksom på vigtigheden af at stemme på de rigtige kandidater til EU-Parlamentet:

De rigtige kandidater er dem, der vil gøre noget aktivt for at bekæmpe den katastrofale klimaforværring.

Klokken 12:00 på fredag d. 31. maj samles vi på Torvet foran Det gamle Rådhus i Ebeltoft og afholder 1 minuts fløjtekoncert.

Alle er velkomne til at deltage: også oldeforældre, børneforældre, børn uden forældre og voksne uden børn.

Medbring egne fløjter – dommerfløjter, spejderfløjter, hundefløjter, piccolofløjter, blokfløjter. Det skal kunne høres over hele kommunen.

Kontakt os  

Bedsteforældrenes KlimaAktion
Grundtvigs Sidevej 2
1865 Frederiksberg C

Send os en e-mail

Vil du være med?

Meld dig ind og deltag i kampen for kloden og børnenes fremtid. 

Husk handling giver forvandling