Den globale opvarmning af luften og vandet fører til stigning i verdenshavene og dermed også vandstanden ved de danske kyststrækninger. Dette sker fordi havvandet udvider sig – et varmt hav fylder mere. Men især også fordi bjerg-is og land-is, som f.eks. gletsjere (isbræ) og indlandsis, inklusiv den grønlandske og antarktiske indlandsis, smelter og bevæger sig ud i havet.

Fremtidige havniveaustigninger vil ændre vores kystlinjer og øge antallet af stormfloder.

Herhjemme regner DMI med at havet kommer til at stige mellem 30 og 60 centimeter inden for det næste århundrede. Dog vil stigningen i havniveauet i Danmark delvist blive modvirket af landhævninger, særligt i den nordlige del af landet. Der kan også forekomme mindre forskelle i vandstandsændringer mellem landsdelene.

Ændringerne i middelvandstanden vil sammen med ændrede vindmønstre føre til øgede stormflodshøjder, særligt i Vadehavsområdet. Og når havniveauet stiger, vil det terrænnære grundvand nær kysten også stige. Det betyder bl.a. at selvom der etableres diger, vil det terrænnære grundvand bag digerne stadig stige.

Plastik har i årtier været en del af vores dagligdag. Produktionen af plastik er på tres år steget til over 300 millioner tons/år (2020). Den forventes fordoblet de næste ti år. Især de sidste år er plastik der kun anvendes én gang, eksploderet. Kun få procent genbruges.

Mange millioner tons plastik havner i naturen og i verdenshavene. I verdenshavene samles det til synlige supper. Nedbrydning til mindre dele skader livet i havene og på landjorden.

Plastik nedbrydes med tiden til mikroplast. Kilder til mikroplasten er ifølge Miljøstyrelsen primært: Bildæk 60 %, maling 11 %, fodtøj 7 %, vejstriber 5 % og tekstiler 2 %.

Mikroplasten nedbrydes til endnu mindre partikler, nemlig nanoplast. Vi indånder partiklerne, der via lungerne transporteres ind i kroppens kredsløb og videre ind i organerne/cellerne. Nanoplastens mindre partikelstørrelse har, ifølge forskerne fra Center for Evolutionary Hologenomics, en helt anden effekt på kroppen/organismen end mikroplasten (artikel fra 2022). De fandt frem til nanoplastens mulige konsekvenser som inflammation, forstyrrelse af stofskiftet og forringet reproduktion.

Landbruget udgør ca. 60% af Danmarks areal og er det meste intensivt dyrkede landbrug i hele Europa. På 75% af det dyrkede landbrugsareal dyrkes der foder til dyr.

Når kvæg og får bøvser som led i deres naturlige fordøjelsesproces, udleder de metangas. Metangas har 23 gange så kraftig en drivhuseffekt som CO2, men har til gengæld en langt kortere levetid i atmosfæren.

Hvis vi dyrkede mad direkte til mennesker på et areal der er bare 10% større end nu, ville vi kunne brødføde 3 millioner flere mennesker – alene fra dansk landbrug.

I 2020 stod landbruget for 25,4% af de samlede drivhusgasser. (I dette tal er ikke indregnet den CO2 belastning, som foderproduktion af bl.a. sojabønner i Sydamerika medfører).

Opdyrkning af lavbundsjorde udgør 42% af landbrugets emissioner.

Handling

Der skal fremover være færre dyr – især køer der udleder store mængder drivhusgas. Forskere udvikler fodrings-, avls- og produktionssystemer, der kan reducere udledningen fra drøvtyggere. En anden løsning er, at vi forbrugere begrænser vores forbrug af kød og mejeriprodukter.

Indførelse af en CO2 afgift. En CO2-afgift vil gøre det dyrere at forurene for landmændene. Til gengæld vil afgiften gøre det billigere for landmænd, der investerer i nye klimatiltag.

Reduktionen af klimagasser kan ikke kan lykkes, uden at landbrugsarealet reduceres og vi får mere natur.

Udtagning af kulstofrige lavbundsjorde.

Illustration med tak til Vandets Vej og © Dan R. Knudsen ApS.

Se mere: https://vandetsvej.dk/faglig-viden/vandmiljoe/grundviden/forurening-med-naeringsstoffer

Biodiversitet er det mylder af liv som findes overalt på kloden i form af dyr, planter, svampe, bakterier og andet levende. Men den biologiske mangfoldighed forsvinder i hastigt tempo. Arter og deres levesteder forsvinder med større hast end nogensinde før. Dette er en konsekvens af samfundets intensive udnyttelse af vores landareal ved brug af naturressourcer til landbrug, skovbrug, ny bebyggelse, infrastruktur og produktion.

Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden med omkring 60% af arealet anvendt til landbrug. Tabet af biodiversiteten er ifølge nogle forskere meget stort. Ved siden af klimakrisen har vi således også en biodivversitetskrise. Forskere har lavet en model for det nye grønne regnskab. Alene tabet af biodiversitet koster samfundet over 100 milliarder kroner årligt.

Sammenlignet med vores europæiske naboer ligger DK i den absolutte bund, og når det kommer til tilstanden for vores natur og de arter som lever i den, og vi er det EU-land med mindst beskyttet natur.

Naturen har en værdi i sig selv. Naturen er vores levegrundlag, vores habitat.

Kilde: Tal fra UNFCCC (det FN organ, der holder styr på landenes udledninger, inkl. skibsfart og luftfart) tabel CP2 fra National Inventory Submissions 2019 samt EASA: Updated analysis of the non-CO2 climate impacts of aviation, 2020, side 35-36. Figur fra Rådet for bæredygtig transport: https://baeredygtigtrafik.dk/kort-om-transportens-danske-klimaaftryk/

Transportsektoren udleder stadigt mere og mere CO2. Udledningerne fra transportsektoren udgør et stort problem for klimaet. CO2-udledningen fra person- og lastbiler udgør over en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning.

Fly der letter fra Danmark, udleder ca. 3 mio. ton CO2 årligt (2019), hvilket svarer til næsten 7% af Danmarks samlede territoriale udledninger. Luftfarten har høje årlige vækstrater og står derfor for en stigende andel af både danske og globale drivhusgasudledninger.

Trafikkens luftforurening belaster miljøet. Kvælstof fra bilernes os lejrer sig i naturen og er med til at ødelægge kvælstoffølsomme områder. Mikroplasten fra bildækkene aflejres i såvel naturen som i menneskernes lunger.

Partikelforureningen skaber store sundhedsproblemer, særligt i byerne. Af denne grund dør 500 borgere hvert år for tidligt af luftvejslidelser alene i København. Støjgener fra motorvejene udgør ligeledes et stort sundhedsproblem. Støj fra trafikken påvirker os fysisk og kan medføre stress og udvikle sig til livsstilssygdomme for eksempel hjertekarsygdomme.

FN’s klimapanel udgav i august 2022 en ny hovedrapport, AR6.  Den viser at varmere havvand danner kraftigere orkaner, og vi vil derfor frem mod 2100 se endnu kraftigere orkaner, som fx ”Fiona” der bl.a. ramte Canadas kyst i slutningen af september 2022.

Storme og orkaner er blandt de vejrhændelser, der påvirker samfundet og infrastrukturen allermest.  Ifølge DMI er det svært at forudsige antallet af storme fremover i Danmark, men der er ingen tvivl om at risikoen for kraftigere storme øges. Disse vil uundgåeligt føre til større ødelæggelser på infrastrukturen og skove, fx væltede træer der spærrer tog- og vejstrækninger, og broer der pga. vindstyrken må lukkes for trafik.
Storme forvolder også skader i kraft af stormfloder som især rammer kysterne i månederne oktober til april.  Hyppigheden kan i fremtiden ændres fra at være en 20 års hændelse til at ske hvert eller hvert andet år. Fremtidig havstigning bl.a. pga. større volumen (varmere vand) vil ligeledes øge risikoen for kraftigere stormfloder.

Vand er vigtigt for at beskytte og opretholde livet. På grund af den globale opvarmning smelter ikke alene indlandsisen på Grønland, men også bjerggletsjere bliver mindre eller forsvinder helt. På sigt bliver det et kæmpestort problem for de millioner af mennesker der er afhængige af smeltevandet fra gletsjerne. I andre dele af verden får de stigende temperaturer floder og brønde til at tørre ud.

Klimaforandringer forstyrrer jordens vandkredsløb. Nogle steder i verden vil der falde mindre eller slet ingen regn, og andre steder vil regnen falde voldsomt og medføre jordskred og store oversvømmelser.

I Danmark kan vi se frem til flere tørkeperioder/hedebølger om sommeren, hvilket vil påvirke vores økosystemer. Skovens træer stresses mere ved gentagne tørre somre, og faren for flere og kraftigere skovbrande bliver større. Også fødevareproduktionen (landbrug, gartnerier) vil blive påvirket negativt.  Mange husker tørken i sommeren 2018, der havde negative konsekvenser for landbruget, hvor udbyttet af høsten faldt.

Handling

Stil krav til politikerne:  Gennemfør en CO2 afgift for landbruget, arbejd hen imod færre intensivt dyrkede marker. Flere og større græsarealer, der bedre kan tåle tørke. Undgå yderligere forsegling af landskabet (færre nye veje/motorveje). Flere skove, træer langs landeveje.  Genslyngning af vandløb.

Personligt: Undgå bar jord i din have. Plant træer/buske for at skabe mere skygge. Plant tørkeresistente stauder.  Undlad at gøde græsplænen.  Hav flere større grønne planter i huset/lejligheden.

Byerne, og især større byer, må forberede sig på et varmere mikroklima. Byer har en høj kapacitet for varmelagring, da de overvejende består af tæt bebyggelse og forseglede/fortættede overflader (asfalt og fliser). I de danske parcelhuskvarterer ses en øget brug af fliser/grus, imens arealer med græs og skyggende beplantning aftager. I modsætning til områder med varieret vegetation, kan byens forsegling af jorden ikke opfange regnvand ved styrtregn eller virke kølende om sommeren.

I byen er der i gennemsnit 0,5-1 grad varmere end i det omkringliggende åbne landskab. På de varmeste sommerdage kan denne forskel dog stige til 3-10 grader; det er den såkaldte ”varmeø-effekt”.

Hedebølger vil få konsekvenser for indbyggernes sundhed og helbred (især for ældre og små børn). Fx kan det forventes, at luftens kvalitet på meget varme, vindstille sommerdage bliver ringere, da disse vejrforhold skaber grundlag for højre koncentrationer af det sundhedsskadelige Ozon.

Handlemuligheder

Stil krav til politikerne: Undgå yderligere fortætning af byområderne (udstykning og veje). Øge tilplantning i byerne og deres nærområder ved at plante flere træer/buske. Krav om etablering af grønne ”Sedumtage” ved nybyggeri og græsarmerede belægninger på P-pladser.

Personligt kan du skabe skygge og kølighed ved større planter på altanen. Omlæg din have med flere træer/buske, skab vild græsplæne eller et område, hvor du kan opsamle regnvand. I stedet for fliser/grus kan der lægges græsarmering. Snak med dine naboer om at gøre det samme.

Hvert sekund brændes eller deponeres, hvad der svarer til én affaldsbil med tøj. Kilde: EMF

Tidligere udkom der 2-4 tøjkollektioner om året. I dag udkommer der op til 24 kollektioner årligt. Overproduktionen af tøj bevirker, at der i Danmark hvert år afbrændes 677 tons. Dette nye tøj kasseres af producenten og brændes ligesom andet restaffald, enten fordi det ikke er blevet solgt i butikkerne, eller fordi det aldrig er nået frem, og det i stedet er blevet tid til at sende en ny kollektion ud.

Det er en stor miljøbelastning for vores klode at vores forbrug er støt stigende. Tøjproduktion er fyldt med kemikalier og forurener vandet.  70 % af alt tøj er fremstillet af polyester, der er et plastik-materiale lavet af olie. Det er et kolossalt ressourcespild, at virksomhederne producerer langt mere tøj, end de kan sælge.

Udover miljøbelastningen medfører fremstillingen af tekstiler og tøj ofte sundhedsmæssige problemer for dem der arbejder med det, ligesom de også ofte får meget dårlig betaling for deres arbejde.

Bæredygtige materialer alene løser ikke det grundlæggende problem af overproduktion; det er den danske verdensomspændende modebranche nødt til at erkende.

Skove er det mest effektive middel til at hive kulstof ud af atmosfæren. Træer optager nemlig luftens CO2 gennem blade og nåle. Skovene skaber et stabilt klima, hvor udsving i temperatur og luftfugtighed er mindre end uden for skoven.

Illustration med tak til Klimaskovfonden: https://www.klimaskovfonden.dk/skovogklima

Regnskove binder særligt meget kulstof og danner regnskyer. Derfor er det problematisk, at disse ryddes for at dyrke fx soja.

Danmark importerer årligt 1,6 millioner ton soja, som primært bruges til at fodre vores omkring 32 millioner danske svin og kvæg. Skoven der må ryddes for at dyrke al den soja, svarer til et område på størrelse med Sjælland/Falster.

Klimaforandringerne påvirker alle skove, især på grund af kraftigere storme og flere tørkeperioder. Tørken stresser træerne, og medføre at træer kan dø.  Desuden oplever vi hyppigere og større skovbrande.

Skovene er de mest artsrige steder på landjorden. 80 % af alle landlevende arter af dyr og planter er knyttet til skovene.

Rigdommen af arter er en værdi i sig selv og samtidig en værdi for os mennesker, både for vores fysiske og mentale sundhed.

Elektronisk og elektrisk affald (e-affald) er støt stigende. Medvirkende hertil er forbruget af e-produkter med kortere livscyklus samt færre muligheder for at reparere, herunder at anskaffe dele til reparation. E-skrottet kan være vaskemaskiner, elektriske ovne, radioer, bærbare computere, mobiltelefoner, printere, lysstofrør og små husholdningsapparater. Hver gang en smartphone, computer eller tablet bortskaffes ukorrekt via forbrænding, udledes toksiner og andre giftstoffer i vores atmosfære.

Illustration med tak til https://elretur.dk/genanvendelig-viden/alt-om-elektronikaffald/

Alene i 2019 genererede verden 53,6 millioner tons elektronisk affald. Hvis det fortsætter med samme stigning frem til 2030, vil den samlede årlige mængde på verdensplan være omtrent 74,7 mio. tons.

Hvad angår strømforbrug angiver Energistyrelsen, at i familier bruges strømmen primært på underholdning, som spillekonsoller, computere, tv, samt husholdningsmaskiner. Et stigende elforbrug frem mod 2040 skyldes derudover etableringen af flere store datacentre i Danmark, og en forventet opladning af 3,2 millioner personbiler i 2040.

Handlingsmuligheder:

Brug og reparer dine e-produkter så længe som muligt. Når du køber nyt, så gå efter produkter, som kan holde længe. Skal du udskifte din gamle computer, mobil eller tablet, kan du købe genanvendte varer, der er istandsatte og ofte virker lige så godt som helt nye.

Stil krav som forbruger til danske og EU-politikere og industrier. Reduktion af e-affaldet handler bl.a. om at sætte standarder for produkternes design, kvalitet, mulighed for reparation og dermed for produkternes levetid og genanvendelse.

Nedbring dit strømforbrug i dagligdagen og stil krav om bæredygtig elektricitet.

Illustration med tak til https://climatescience.org/contact

De gradvise, klimatiske forandringer på planeten kan nå et punkt, hvor de løber løbsk. Når de først er ”tippet”, er de ekstremt vanskelige at standse igen. Dette vil få ukendte og uoverskuelige konsekvenser for mange generationer efter os.

Eksempler på systemer der er truet af ”tipping point”:

·         Afsmeltningen af Grønlands indlandsis, med en havstigning på knap 30 cm i løbet af de næste 50 år.

·         Bjerggletsjere udgør omkring 10 procent af Jordens landareal, og deres bidrag til flodsystemer er livsvigtige.  Milliarder af mennesker forventes at miste drikkevand, miste vand til landbruget og få mindre vand til produktion af strøm i takt med at gletsjerne smelter.

·         Ødelæggende påvirkning af såvel Amazonas som de nordlige Boreale Skove. Disse skovområder optager CO2, virker kølende, er skydannende og rummer livsvigtig biodiversitet.

·         Havstrømme i Nordatlanten (fx Golfstrømmen) omfordeler varme fra Ækvator til den nordlige halvkugle. Strømmenes forløb afhænger af nedsynkning af tungt vand ved Grønland. Øgede mængder ferskvand fra indlandsisen risikerer at tippe havstrømsystemet.

Handlemuligheder

Krav til politikerne: Videreføre påvirkning af internationale organisationer, eks. EU, FN,  presse på en implementering af de på COP-møderne vedtagne  beslutninger,  samarbejde med andre relevante aktører som virksomheder og finansielle institutioner.