Vil du gerne vide mere om Lynetteholm, har du nu chancen. Extinction Rebellion Danmark afholder offentligt møde om projektet.
Klippet fra XR’s Facebookside:
Er Lynetteholm en nødvendig stormflodssikring? … og hvilke konsekvenser kan projektet få for havmiljøet?
Klimabevægelsen Extinction Rebellion inviterer dig til en spændende og vigtig aften om Lynetteholm, hvor vi sammen skal dykke ned i projektets betydning for vores fælles fremtid.
Bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening i Gentofte: Lea Gram Jacobi, der har fulgt Lynetteholm tæt, vil holde foredraget om projektet. Her får du svar på, hvad Lynetteholm – Københavns største anlægsprojekt siden Christian IV – er og hvilke alvorlige konsekvenser den kunstige ø kan få.
Hvad indeholder den anlægslov og bekendtgørelse, Folketinget har vedtaget for at projektet kunne blive igangsat? Hvilke betænkeligheder har de svenske myndigheder og en række eksperter på projektet? Hvordan kunne projektet blive vedtaget i Folketinget, når den svenske regering på grund af de potentielle miljøkonsekvenser eksplicit havde anmodet det danske folketing om ikke at gøre det?
Spørgsmålene og bekymringerne er mange… I løbet af aftenen vil Extinction Rebellion kort præsentere dig for vores kampagne mod Lynetteholm. Her vil du også få en invitation til hvornår næste NVDA-træning (Non-Violent Direct Action Training) finder sted. En træning hvor du lærer om Extinction Rebellions principper og om hvordan vi praktiserer fredelig civil-ulydighed, som et effektivt værktøj for at fremme klimaretfærdighed og social forandring.
Vi håber, at vi ses til et spændende foredrag!
AFTENS PROGRAM:
17:30 – Extinction Rebellion inviterer på vegansk aftensmad. (Donationsbaseret)
18:15 – Lea Gram (Danmarks Naturfredningsforening) starter sit foredrag.
19:00 – Pause
19:15 – Lea Gram (Danmarks Naturfredningsforening) forsætter sit foredrag. Der vil være tid sat af til spørgsmål.
20:15 – Foredrag slut. Tak for i aften.