Bedsteforældrenes Klimaaktion

ENGLISH

Bedsteforældrenes Klimaaktion

Pressemeddelelse – Wakeup call

Wakeup call fra europæiske bedsteforældre

Den 31. maj 2024 klokken 12.00 bliver Bedsteforældre for Klima ”whistleblowere” foran deres respektive parlamenter og i flere større byer. Budskabet vil være denne opfordring til medborgere: ”Vågn op! Stem for de kommende generationer!” ved valget til Europa-Parlamentet den 9. juni.

“Som whistleblowere er vi overbeviste om at dette valg har en afgørende betydning. Europa er en vigtig faktor på verdensscenen og er i bund og grund en rettesnor for klimaindsatsen i hele verden”, siger Godela von Kirchbach, European Grandparents for Climate. Hun deler forperson-posten med Eva Riemer, som fortsætter:

“Det er nødvendigt at mobilisere de vælgere, der ønsker at drage omsorg for de kommende generationer. Vi vil sikre, at det nye parlament fortsætter de positive skridt, som allerede er taget for at bekæmpe klimaændringer og bevare biodiversiteten – og afværger forsøg på at udvande de tiltag, der allerede er aftalt. Vores børn og børnebørn og deres børnebørn fortjener intet mindre.”

Whistlebloweraktionerne bliver gennemført i otte europæiske lande, fra Østrig til Skandinavien. Alle med det samme hovedtema: Klimaets betydning for fremtidige generationer.

I Danmark vil der være aktioner i København (Christiansborg), Odense (Flakhaven), Aalborg (hjørnet af Boulevarden og Algade) og Ebeltoft (det gamle rådhus).

Andre indlæg

Kontakt os  

Bedsteforældrenes Klimaaktion
Grundtvigs Sidevej 2
1865 Frederiksberg C

Send os en e-mail

Vil du være med?

Meld dig ind og deltag i kampen for kloden og børnenes fremtid. 

Husk handling giver forvandling