Odense Fjord-tilstand og håb

Stiig Markager i Kafé Kloden 18. september 2025
Vi ved det jo godt – havet omkring os lider, og vores fjorde er fyldt med fedtemøg. Men det er vigtigt at blive endnu klogere og lytte til dem, der er mest velorienteret på området. Kafé Kloden inviterede professor Stiig Markager fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet på besøg i Borgernes Hus i Odense. En vigtig og vægtig stemme.
”Odense Fjord – tilstand og håb” hed hans oplæg. For at forstå Odense Fjords tilstand fik vi den nødvendige baggrundshistorie og baggrundsviden over tid og over større områder, biologisk, politisk og kulturelt set.
Ingen tvivl om, at fjorden lider, selv om tilførslen af kvælstof er halveret i forhold til 1990, og selv om tilførslen af fosfor er faldet endnu mere. Det har imidlertid ikke reduceret koncentrationen af alger nok. Den er steget siden 2012, fordi overfladetemperaturen er steget – hele 2,5 grader siden 2012. Alle fisk er fanget, og ingen spiser algerne, der har frit spil og formerer sig hurtigt. Fødekæden er forstyrret top-down. ”Danmark er badet i kvælstof,” som Markager sagde. 89% stammer fra landbruget.
Er der håb forude? Stiig Markager viste et eksempel på et effektivt renseanlæg, Hillerød Forsynings renseanlæg. Kan alle kommuner da ikke bare bygge sådan et vidunder? Nej, for det vil koste milliarder. Er der en billigere løsning? Ja da – vi skal ”bare” holde op med dyrke landbrugsjorden. Der er faktisk flere penge i rekreative områder end i landbruget.
Den grønne trepartsaftale giver også håb, selv om den vil koste minimum 60 milliarder at gennemføre, og selv om de 390.000 hektar, der skal tages ud af drift, ifølge Markager langt fra er nok.
Det gælder for alle løsninger, der giver en smule håb: De følges af ulemper, der gør nedskæring og omlægning svært at gennemføre.
Odense Fjord er et af de mange steder, hvor industriens interesser står over for naturens ve og vel. Hvad skal vi prioritere: En ny dyb sejlrende ind til Odense Havn eller fjordens genopretning? Opgravning vil have en negativ indflydelse på fjordens tilstand de første 5-10 år, mener Markager, og – skal vi virkelig bygge flere store havneanlæg i Danmark?
Til slut kom Markager med et bud på, hvorfor det er så svært at skære yderligere ned for landbruget. Hovedårsagen er den romantisering, der begyndte med Grundtvig og højskolebevægelsen, og som stadig lever i bedste velgående, selv om landbruget kun står for 2% af værdiskabelsen og 3% af beskæftigelsen i Danmark. En anden årsag er spørgsmålet om erstatning til landmændene. En tilhører mindede om, at minksagen har sat en høj standard for erstatninger.
”Og hvad skal vi sige til vores politikere her op til kommunalvalget?” blev der spurgt. Markager: ”Fortæl dem, at de 390.000 hektar ikke er nok – der skal mere til. Der er pesticidrester i vores drikkevand. Der er nok at tage fat på. ”
Tak for lån af foto til Odense Ser Rødt!kriv dit indlæg her

Skrevet af Pia Sigmund

Kirsten Gullmaj Nielsen

Alle indlæg

Andre indlæg

Kontakt os  

Bedsteforældrenes KlimaAktion
Bragesgade 8B
2200 København N

Send os en e-mail

Vil du være med?

Meld dig ind og deltag i kampen for kloden og børnenes fremtid. 

Husk handling giver forvandling