Når børn og bedsteforældre mødes

Eventyrskoven. Et møde mellem børn og ”bedsteforældre”.

I forbindelse med Snapstinget (den lokale udgave i Viborg af en byfest) optrådte Bedsteforældrene i Viborg i samarbejde med vores klimakoordinator i eventyrskoven fredag den 27. og lørdag den 28. juni

Eventyrskoven var befolket af genbrugsentusiaster. Der blev lavet musikinstrumenter, støbt i genbrugsplast, bygget skibe / biler / kunstværker, kreeret en kæmpe dome af vandrør og pinde og en hel masse andet. Der var fuld aktivitet fredag eftermiddag og hele lørdag.

Når ungerne blev trætte af det kreative kunne de frekventere vores bod, hvor der blev  hygget, snakket og drukket ”the” (saftevand) af de fineste gamle genbrugskopper. Det fungerede virkelig godt.

Sidst på eftermiddagen både fredag og lørdag blev der delt snacks ud (økologisk frugt, brød og juice) og i den forbindelse kunne de unge mennesker få en genbrugelig frugtposer syet af genbrugsstoffer og med kærlig hilsen  fra bedsteforældrenes Klimaaktion og påmindelse om at bruge den fremadrettet frem for plastikposer.

Det var en kæmpesucces og vi havde så mange gode snakke med både børn og medfølgende voksne, både over ”teen” og i forbindelse med genbrug af frugtposerne.

Små skridt kan også gøre store forandringer

 

Kontakt os  

Bedsteforældrenes KlimaAktion
Bragesgade 8B
2200 København N

Send os en e-mail

Vil du være med?

Meld dig ind og deltag i kampen for kloden og børnenes fremtid. 

Husk handling giver forvandling