- Hjem
- »
- Find din lokale gruppe
- »
- Fyn
- »
- Vi arbejder med – Fyn
VI ARBEJDER MED
Klimahandleplan 2025 Odense. Vi følger status, evalueringer, stiller spørgsmål og kommenterer
Borgerinddragelse-Vi har kvartalsmøder sammen med andre grønne organisationer med Klima og Miljøforvaltningen i Odense, og efter ønske har vi en workshop i efteråret 2024. Både i Nyborg og Faaborg-Midtfyn søger vores medlemmer hyppigt kontakt med forvaltningerne med variabel succes.
Butik Bær-er en ide, som er blevet godt modtaget: I en af de tomme butikker i midtbyen, Odense-eller andre byer, laves en pop-op klima-og miljø-formidlingsbutik, hvor man kan droppe ind og lade sig inspirere og få information om både kommunale og borgerstyrede tiltag og grupper, man kan deltage i. Dette for at anspore til, at vi alle er en vigtig del af omstillingen.
Odense Fjord og de tilstrømmende åer og vandløb- har vi fokus på i efteråret 2024
Odense Fjord er utrolig dilemmafyldt.
Fjorden er stort set uden liv og fyldt med fedtemøg. Der er et samarbejde mellem mange interessenter, herunder SDU, vandcenter Syd, de omliggende tre kommuner, Odense Havn og DN. En rapport fra SDU påviser, at det er muligt at bringe fjorden tilbage i god økologisk tilstand inden 2027, som EU henstiller til. Det vil dog kræve et trecifret millionbeløb. Fyn er lige blevet valgt som modelområde som 1 ud af 5 i hele EU-med 20 mio til nye analyser, især på baggrund af Odense Fjord samarbejdet med mange interessenter om ovenstående målet om genoprettelse. Men analyserne ER lavet. Så er det en tidsspillende skinmanøvre? 1,3 mio er afsat til et nyt kystvandråd.
Folketinget har netop besluttet at afsætte 405 millioner til at forbedre hav-og fjord-miljøet i DK, herunder at udtage lavbunds-og landbrugsjord for at sænke udledninger af det ødelæggende kvælstof derfra.
Men – samtidig- skal der laves mange og store vindmøller, og det har bl.a. Odense Havn planer om at blive en vigtig del af i forbindelse med det tidligere Lindøværft. Deres planer er at bygge ud i fjorden og etablere en ny sejlrende!
Sagen kort:
Odense Havn ønsker at udvide havneområdet beliggende på det gamle Lindø værft ved Munkebo i Kerteminde kommune. Odense Havn udlejer areal til en række industrivirksomheder, bl.a. Vestas, Siemens og Bladt Industries. På arealet produceres bl.a. elementer til store havvindmøller.
Odense Havn er 100% ejet af Odense Kommune, mens det er Kerteminde kommune som skal føre tilsyn og give miljøgodkendelser af aktiviteterne i Odense Havn.
Den ønskede udvidelse omfatter:
-1 million m2
-Produktionen til havvindmøller vil kunne 5 dobles
-Kajarealet vil blive udvidet med 1000 meter vinkelret ud i Odense Fjord
-En ny sejlrende skal være 140 meter bred og 12 meter dyb
-Udvidelsen anslås at kunne betyde ca. 3.000 flere job
-Fra EU er der bevilliget 15 mio til forundersøgelser til ny sejlrende.
Forskere fra SDU, professor Erik Kristensen og professor Mogens Flindt fra Biologisk Institut, har til Fyens Stiftstidende 19.1.2024 udtalt, at den ønskede udvidelse af havneområdet ”vil skade den økologiske tilstand og naturtilstand i det område betragteligt. For fuglelivet vil det være katastrofalt”. De har også udtalt, at det vil sætte arbejdet med genoprettelse af fjorden tilbage med 5-10 år.
DN har lavet et mindre belastende forslag til udvidelse af havnen.
Bka deltager på Fjordens Dag på Stige Ø den 8. sept.
Hop på cyklen og besøg gode initiativer-eller dårlige. Et nyt koncept vi gerne vil udvikle, hvor vi lægger op til en mere konstruktiv tilgang og samtidig styrker fællesskabet om klima og miljø på øen.
I Faaborg Midtfyn kæmper en gruppe mod Fyn-Als broforbindelse med tilhørende belastende infrastruktur