Klimamarch i Viborg

Så gik de unge på gaden i Viborg i klimamarch under devisen: Nyt år – samme klimakrise.

Og vi, både BKA  og andre grønne organisationer mødte talstærkt op. Endnu engang en understregning af, hvor vigtigt det er, at vi samarbejder og støtter op om hinandens arrangementer.

BKA holdt tale ved undertegnede, og vi er efterfølgende blevet enige om at lægge talen ud  til almindelig afbenyttelse, hvis andre kan have gavn af de vise ord, vi overøste viborgenserne med.

Jeg står her som repræsentant for Bedsteforældrenes Klimaaktion, Viborg Afdelingen.

Når vi holder møder, har vi altid et punkt der hedder: Siden sidst, hvor vi fortæller, hvad der optager os hver især, noget vi læst, hørt, eller bare selv har tænkt.

Sidste gang nævnte en af vores medlemmer en podcastserie, som hedder: Er håbet stadig grønt? Den serie fik jeg lyst til at lytte til.

Da jeg startede på at lytte til serien, syntes jeg, den var lidt poppet.

Men jeg ændrede holdning undervejs. Podcastserien formår gennem 8 afsnit at belyse klimakrisen fra vidt forskellige synsvinkler. Permalandbruget ved Odder med Lone Landmand, Søren Sørøver og soen: Smaskepot, der sørger for rense jord til kartoffeldyrkning. Kunstnere, som laver boliger til Amager, der kan komme til at fungere som opholdssteder for fisk, når Amager bliver oversvømmet, osv.

 I et af afsnittene taler journalisten med Jens Friis Lund, som er professor i global udvikling om problemstillingen: ”Er der natur nok til alle?”

 Jens Friis Lund svarer klart ja til spørgsmålet og henviser bl.a. til, at hvis vi droppede produktionen af animalsk protein, ville der være mad nok til langt, langt flere mennesker.

 En anden problematik, han er omkring, er energifordelingen globalt set. Som eksempel nævner han, at energiforbruget til swimmingpools i Californien svarer til hele Nepals energiforbrug.

I det hele taget er han meget optaget af den globale ulighed og af, at vi som menneskehed, især vores politikere og især i den rige del af verden, har et kæmpeansvar for at træffe de nødvendige beslutninger for at regulere vores forbrug af klodens ressourcer, så vi får en fælles platform, som sikrer bæredygtighed.

En stor del af vores forbrug handler om status. Ens forbrug er med til at vise, hvem man er. Men sørger politikerne for at begrænse mulighederne for dette høje forbrug, kan man ikke længere differentiere sig ad den vej,

Så tror Jens Friis Lund, at man vil finde andre og sjovere måder at differentiere sig på. Det kunne f.eks. være ved at spille musik eller ved at sy sit eget tøj eller ved at anlægge en fed køkkenhave.

 Da journalisten spørger ind til, hvad der skulle motivere folk til en sådan livsstilsomlægning, svarer han: (og fra nu af citerer jeg mere eller mindre)        

”Der er ikke[II1]  mange, der vil sige, at det er okay at stifte en økonomisk gæld, som man ved, man aldrig ville kunne tilbagebetale, fordi man skal opretholde et luksusforbrug. Vi har sådan en ide om, at når det handler om penge, så skal de betales tilbage. Men det, der sker ved vores forbrug lige nu, det er, at vi stifter en økologisk gæld, som, hvis ikke vi skal betale den tilbage, ja så skal vore børn og børnebørn gøre det. Så hvis de ansvarlige politikere forklarede mig, at hvis jeg fortsætter med det høje forbrug som nu, stifter jeg en gæld, som mine børn og børnebørn skal tilbagebetale, så ville jeg have langt større tilbøjelighed til at tænke: okay fair nok, så skipper jeg mit unødvendige forbrug, for jeg elsker jo mine børn og forhåbentlig kommende børnebørn”

I forhold til, hvorfor der så ikke sker mere fra politisk hold svarer han:

Akutte krise som f.eks. coronakrisen har vist, at langt de fleste er parat til at yde noget / afstå fra noget af hensyn til fællesskabet. Så vi kan godt.

Men den brændende platform i forbindelse med klimakrisen og andre påtrængende kriser som biodiversitet, mikroplast mm. er måske ikke brændende nok endnu. De her kriser har i modsætning til coronakrisen en tendens til at komme snigende og være utydelige at identificere og have meget langsigtede konsekvenser.

Men udviklingen kan vendes

Det kommer til at kræve en indsats, og det er os, der lever omgivet af, i globalt perspektiv, uhørt luksus, der har det største ansvar for og den største mulighed for at vende udviklingen, netop fordi vi står for langt den største del af det forbrug, som presser de planetære grænser

Der skal det til, er det, som vi på dejligt grundtvigiansk kalder et borgerlig engagement. Borgerne skal engagere sig i det her. Tage deres samfundsansvar på sig og ville et andet samfund. Det her kommer ikke ovenfra. Der er ikke mange politikere, der kommer til at lave lovgivning, der virkelig rykker noget som helst med mindre de bliver presset til det

Vi må alle sammen med det næb vi nu har fået, synge klimaets sang. Ikke kun i den der individuelle ”forbrugerforstand” med at stå nede i supermarkedet og forsøge at finde ud af, hvad jeg skal købe, som er mest klimavenligt. Det er også godt, men det afgørende er at få lavet politiske forandringer, og det sker altså gennem, at borgerne aktivt går ind og prøver at påvirke det samfund, de er en del af.

Og det er det vi bl.a. gør i dag, ved at samles her.

Og den økologiske gæld, hvor Danmark sidste år allerede 16. marts havde opbrugt vores del af de plantære ressourcer for 2024, ja den løses ikke ved gældssanering, men ved, at vi handler på menneskehedens vegne

Tak til den Grønne Ungdomsbevægelse, fordi I har arrangeret den her klimamarch og lad os så synge:

[II1]

Kontakt os  

Bedsteforældrenes KlimaAktion
Grundtvigs Sidevej 2
1865 Frederiksberg C

Send os en e-mail

Vil du være med?

Meld dig ind og deltag i kampen for kloden og børnenes fremtid. 

Husk handling giver forvandling