Grøn, grønnere grønnest

Til de politiske partier

Albertslund er på mange områder godt med i indsatserne for at begrænse den globale opvarmning. Det har I og jeres kollegaer fra tidligere et stort ansvar for. Tak for det. Alligevel er vi desværre langt fra at være i mål med vores andel af de nødvendige reduktioner i ft. Parisaftalens mål.

Vi, fra Klimagruppen Albertslund, er bekymrede for klimaet og dermed for fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi vil bakke aktivt op om de partier og politikere, der vil være med til at forstærke indsatsen mod klimaforandringerne. Nedenfor stiller vi jer derfor 12 vigtige spørgsmål om jeres holdninger til klimahandling i Albertslund. Svarene vil vi – på forskellige måder – give videre til byens borgere.

Vi brænder klodens træer – biomasse

Baggrund

Det afgørende i forhold til klimaforandringerne er, at mængden af CO2e i atmosfæren ikke stiger – og her har udledninger fra biobrændsler stor betydning selvom de officielt regnes for CO2 neutrale. Men de er ikke klimaneutrale, det tager op til 50 – 100 år før den udledning, der finder sted i dag igen er opsuget af nye træer. Det er lige netop i denne periode, mængden af CO2e IKKE må stige, hvis vi skal begrænse klimaforandringerne! Biomasse udgør i 2023 stadig mere end 65 % af den kombinerede el- og varmeproduktion i Albertslund. Vi er godt klar over, at vi ikke fra den ene dag til den anden kan stoppe med at brænde træ af; men vi kan sætte hastigheden op for udfasningen af biobrændsler og vi kan sætte en konkret slutdato på udfasningen. Den nye analyse af elektrificeringen af varmesystemet i hovedstadsområdet viser tydeligt, at det ikke er en uoverkommelig og alt for dyr opgave.

1. Hvornår vil I forpligtige jer til at biobrændsler udfases af kraft/varme i Albertslund? A: i 2035; B: i 2040; C: 2045 eller D: senere? 

Trafik

Baggrund

Det er først og fremmest personbiler, dvs. privatbilismen, som er årsag til de store klimaskadelige udledninger på transportområdet. Udledningerne fra privatbilismen i Albertslund viser godt nok et fald på 25 % i perioden 2018 til 2023 (seneste år vi har tal for). Men desværre er kurven herefter fladet ud. Personbilerne står således stadig for næsten 28 % af kommunens samlede udledninger.

Alt dette peger på, at der er behov for en helt ekstraordinær indsats for at reducere klimabelastningen fra de private biler.

En række undersøgelser igennem tiderne har vist, at det kræver både gulerod og pisk at flytte fra bil til bus. I de følgende forslag er både guleroden og pisken repræsenteret.

2. Vil I arbejde for at hastighedens for de kommunale veje nedsættes til A: 40 km/t på alle kommunale veje; B: 40 km/t på kommunale veje, bortset fra enkelte, hvor det ikke giver mening eller C: Vil ikke arbejde for nedsat hastighed

Parkeringsafgifter er et middel, der kan flytte bilister over til cykel eller kollektiv transport. Dette er dokumenteret af både danske og norske undersøgelser. “Hvis det er lige hurtigt at køre en given tur i bil eller med kollektiv trafik, vil … ca. 75% vil anvende kollektiv trafik, hvis der er parkeringsafgifter.” Det samme gælder “selvom det tager dobbelt så lang tid at køre kollektivt som at tage bilen”.2 Det er også vigtigt, at understrege, at formålet ikke skal være at tjene penge til kommunen, men at begrænse biltrafikken.

3. Bør Albertslund gå i spidsen for et samarbejde med alle vestegnens kommuner om ens fælles P-afgift ved indkøbscentre m.v. A: Ja; B: Nej, men vi vil arbejde for lokale P afgifter eller C: Nej, vi er imod P afgifter

En af barriererne for at flytte folk fra bilen over i offentlig transport er prisen. I en række byer er det netop besluttet at indføre gratis offentlig transport for byens borgere: Se bl.a. Holstebro (2-årigt forsøg); Herning (alle lokalruter, 2-årigt forsøg); Fredericia (gratis bybusser for kommunens borger, forsøg ½ år).

I Odense har man sænket billetprisen fra 23 kr. for en enkelt billet til kun 15 kr. (og kommunen har tjent penge på det). Det samme foreslår både Socialdemokratiet og SF i Aarhus. I Odense er det simpelthen lagt ind i Rejsekortet (Odense NU billet).

Dette skal naturligvis kombineres med en forbedring af forholdene for cyklister og gående.

4. Vil I undersøge om gratis offentlig transport indenfor bygrænsen for byens borgere vil give mening og spare CO2 – fx som forsøg over 2 år. Eller undersøge om det at sænke billetprisen for byen borger til 15 kr. for en enkelt billet (og forholdsvis tilsvarende sænkning af priserne for de øvrige billetkategorier) vil give mening og spare CO2? A: Ja; Vil undersøge gratis transport; B: Ja, vi vil undersøge en prisnedsættelse; C: Ja, vil vil undersøge begge eller D: Nej vil vil ikke arbejde for nogen af delene.

Udover prisen er hyppigheden også vigtigt for at flytte fra bil til bus.

5. Vil I udvide antallet af afgange for busserne – særligt i ydertimerne? Og her måske satse på mindre busser, som Movia allerede kører med, fx i Faxe? A: Ja; B: Nej

Delebiler er også et redskab til at begrænse bilejerskabet. Det kræver, at der er P-plads til dem, både standpladser og der, hvor man skal hen. Vi er klar over, at der nogle steder findes ubenyttede delebilspladser. Her er det muligt at lave bestemmelser i en lokalplan således, at der når behovet opstår kan omdannes almindelige p-pladser til pladser reserveret delebiler – på samme måde, som bestemmelser i øjeblikket findes i fm. cykel pladser.

Ligeledes er el-biler mindre skadelige end benzin- og dieselbiler. Og selvom de på lidt længere sigt må siges at være et overgangsfænomen indtil henholdsvis den kollektive transport og COD (Car On Demand) er tilstrækkeligt udbygget, så skal de fremmes i den nuværende situation – dvs. de skal kunne lades op.

6. Vil I udnytte den nye planlov til at stille krav om flest mulige ladestandere og om flest mulig pladser til delebiler (som aktuelle eller reserverede til fremtidigt behov) i lokalplanerne. A: Ja; B: Nej

Arealerne omkring trafikkorridorerne kan udnyttes bedre – både af hensyn til klima og miljø (partikler og støj)

7. Vil I arbejde for at opsætte solceller langs motorvejene – både som støjværn og til elproduktion? A: Ja; B: Nej

Boliger og bygningsareal

Baggrund

Bygningsarealet per indbygger i Albertslund er steget fra 92,46 kvm i 2018 til 95,49 kvm i 2024. Det er en stigning på 3,28 %. Bygningsmassen og det samlede bygningsareal er en væsentlig kilde til drivhusgasudledning i både anlægs- og driftsfasen.

Vi anerkender dilemmaet mellem på den ene side at tiltrække flere og gode skatteydere – fx børnefamilier, der kan ønske store boliger – og på den anden side klimahensyn, der tilsiger færre og mindre boliger. Der er dog også modgående tendenser: Flere og flere husstande i Danmark er nu singler, der efterspørger mindre boliger.1 Ikke alle børnefamilier efterspørger store boliger, men vil gerne nøjes med mindre – enten af økonomiske grund eller et ønske om “tiny living”. En nyere undersøgelse viser faktisk, at flere danskere vælger at bo på mindre plads.2

Så selvom præmissen er, at der skal flere boliger til i Albertslund, er der flere ting, som vi kan gøre. Herunder en offensiv dialog med de kommende bygherrer.

8. Vil I – i dialogen med de forskellige bygherrer – arbejde for, at prisen for en p-plads adskilles fra køb/leje af boligen. A: Ja; B: Nej

9. Vil I (via byggesagsbehandlingen) stoppe for at give nedrivningstilladelser (også for parcelhuse) medmindre der ikke er fysisk mulighed for renovering/ombygning? Altså efter princippet “Bevar eller forsvar”. A: Ja; B: Nej

Boligstørrelser

Vi foreslår 70 m2 som krav i kommuneplanen til den gennemsnitlige boligstørrelse i lokalplaner for etagebyggeri. Dette skal så suppleres med en række øvrige krav, der på trods af størrelserne, vil gøre det attraktivt også for familier med børn m.v. Vi vil her henvise til vores høringssvar på den kommunale planstrategi, hvor flere forslag fremgår: https://bedsteforaeldrenesklimaaktion.dk/ny-planstrategi-for-kommuneplanen-i-albertslund/

10. Vil I sætte en grænse på 70 kvm for den gennemsnitlige boligstørrelse i kommuneplanen for de kommende lokalplanområder? A: Ja; B: Nej

Forbrug

Baggrund

I flg. den seneste officielle opgørelse er den enkelte danskers forbrugsbaserede klimaaftryk på 10 ton CO2e. 60 pct. af udledningerne relateret til dansk forbrug finder sted i udlandet. De mest udledende forbrugskategorier er transport, fødevarer, offentlige tjenester, el og varme samt boliger. Danmarks forbrugsudledning per indbygger er blandt verdens højeste. På den baggrund anbefaler Klimarådet i deres Statusrapport for 2025, at der sættes et pejlemærke for det forbrugsbaserede klimaaftryk.

I den nye klimaplan for Albertslund, som skal vedtages i 2026, er det obligatorisk, at have indsatser målrettet en begrænsning af det forbrugsbaserede klimaaftryk.

11. Vil I sætte et mål for reduktion af udledningerne fra de kommunale indkøb – Fx. en årlig reduktion på 7-10%. (Med den beregningsmetode, som ligger til grund for opgørelserne i Økonomistyrelsens rapport.) A: Ja; B: Nej

12. Vil I sætte et pejlemærke på mindst 83% reduktion i 2035 relativt til 1990 for de samlede forbrugsbaserede udledninger fra Albertslund – som anbefalet af Klima- og Omstillingsrådet3? (Med opgørelsesmetode efter klimarådets anbefaling). A: Ja; B: Nej

1https://realdania.dk/nyheder/2024/04/fire-tendenser-der-paavirker-boligmarkedet
2https://dansk-byudvikling.dk/ny-undersoegelse-mere-end-hver-tredje-nybygger-soeger-mindre-plads/
3https://www.klimaogomstillingsraadet.dk/da/analyser/

2https://concito.dk/udgivelser/parkering-byer

For at have et mere mundret navn for den fælles gruppe bestående af hhv. lokalgruppen af Klimabevægelsen og Bedsteforældrenes KlimaAktion Albertslund, har vi omdøbt os til “Klimagruppen Albertslund”.