Hvad svarede partierne?

Hvor grønne er de opstillede partier her i Albertslund?

Vi har stillet alle de opstillede partier 12 spørgsmål, om klimahandling. På baggrund af deres svar har vi “scoret”, hvor grønne de er. Se barometeret ovenfor. De stillede spørgsmål kan I se her.

Generelt er der forholdsvis bred tilslutning fra mange partier til en række af de grønne indsatser.

Stort set alle partier er enige om, at vi skal have biomassen ud af fjernvarme så hurtigt som muligt. Så er der forskellige vurderinger af, hvor hurtigt det så er realistisk

Der er også ret bred tilslutning til hastighedsnedsættelser om end det ikke skal gælde for alle veje.

Parkeringsafgifter er der også en del tilslutning til, men kun lokalt afgrænsede afgifter.

På spørgsmålet om offentlig transport, er der mange partier, der gerne vil undersøge såvel muligheden for gratis transport i Albertslund eller alternativt en nedsættelse af prisen til 15. kr. for en enkelt billet.

Der er også bred tilslutning til at udvide antallet af afgange på busserne -særligt i ydertimerne.

Hvad angår ladestandere og delebiler, er der derimod mange forbehold, så det er en meget blandet tilslutning.

Om solceller langs motorvejene er der fuld tilslutning hele vejen rundt – så det er bare med at gå i gang i den nye kommunalbestyrelse.

Spørgsmålet om at skille prisen for af P-plads fra lejen for boligen, skiller også partierne; men de fleste er imod.

Hvad angår stop for nedrivninger (bevar eller forsvar), så er der også en overvejende tilslutning.

På spørgsmålet om mindre boligstørrelser, er de fleste imod.

Hvad angår udledningerne fra kommunale indkøb, er stort set alle partier for.

Det samme gælder spørgsmålet om at sætte sætte pejlemærker for forbrugets udledninger.

Bemærkninger fra en række af partierne

Flere af partierne har imidlertid knyttet en række bemærkninger til deres besvarelse. Selvom ikke alle partier har benyttet sig af dette (hvad vi heller ikke havde bedt om), gengiver vi her alligevel disse bemærkninger, det må være mest fair. Disse bemærkninger samt et samlet skema over partiernes besvarelse kan ses her: Hvad svarede partierne – Rundspørge KV 25

Alex Larsen

Alle indlæg

Andre indlæg

Kontakt os  

Bedsteforældrenes KlimaAktion
Bragesgade 8B
2200 København N

Send os en e-mail

Vil du være med?

Meld dig ind og deltag i kampen for kloden og børnenes fremtid. 

Husk handling giver forvandling