Mange men´sker er glade for velstand
rint
skrevet af Hanne Chone, Marianne Christesen
Melodi: Alle sømænd er glade for piger.
Komponist: Svend Gyldmark




1
Mange men´sker er glade for velstand
Så i Århus der håber de på
Der bli´r masser af velstand på havnen
Som jo snart bliver stør´ end som så.
Profitoptimere
De vil konkurrere
Med Shanghai og Hong Kong
Piræus og Saigon
Foruden med
Hamborg, med Haag og Valencia
Men Singapore osse
Og så Rotterdam

2
Alle men´sker er glade for strande
Men i Århus da frygter vi så´n
Vi får mindre af slagsen i bugten
Som jo snart bliver fyldt med beton.
Vi elsker at bade
Det gør os så glade
Ved Aistrup og Saksild
og Rude og Hou
Foruden i Skødstrup, i Risskov og Skæring
Norsminde og Moesgård
Og Egå og fler´.

3
Alle men´sker er glade for havdyr
Men i Århus der blæser de på
Vi får færre delfiner i bugten
Hvis der bygges på må og på få.
For at konkurrere
Bliver fiskene færre
Det´ krabber og hornfisk
og havkat og sild
Det´ dejlige rejer
og torsk som vi steger
Og skrubber og rødfisk
og hvilling med fler´.

4
Vi er mange der ikke vil ha´ det.
Sæt naturen og klimaet først.
Vi skal tænke på fremtidens unge
Det er men´skelig vækst, der er størst.
En vækst for Elias
Og Kaj og Tobias
For Ella og Kala
For Sara og Ib
Foruden for Ida
Sofie og Frida
Og Alma og Ellen
Og Vilfred med fler´.

Bedsteforældrenes Klimaaktion, kontakt kontakt@bedsteforaeldrenesklimaaktion.dk
Webmaster: webmaster@bedsteforaeldrenesklimaaktion.dk
- Vi bruger ikke cookies, og samler ikke oplysninger om dig eller smider annoncer i hovedet på dig. Det kunne vi ikke finde på!