Links til undersider

Viden

Fra os til verden

Sammendrag af David Wallce-Wells: Den ubeboelige Klode (KLIM 2019)
Sammendragene vil være af siderne 39-122.
Generelt:
Kort om David Wallace-Wells bog “Den ubeboelige Klode” (Forlaget KLIM, 2019}.

Forfatteren er videnskabsjournalist, der gennem interviews og omfattende studier (noteapparatet udgør 66 sider af bogens 305 sider) analyserer og beskriver konsekvenserne af den opvarmning som er et udslip af diverse gasser, der omgiver kloden, og dermed radikalt vil ændre livsmulighederne ikke bare for mennesker men alt levende liv på jorden, hvis vi ikke får os selv under kontrol, så vi fortsætter den nuværende livsstil, så vi ender med en opvarmning på 5 til 6 grader i år 2100 i værste fald.
Efter en forholdsvis lang indledning, hvor han anlægger generelle betragtninger over, hvordan det er kommet så vidt og skitserer konsekvenserne, hvis vi ikke handler nu.

Det er barsk læsning, og selvom forfatteren hævder at være optimist, så vi, menneskene, der inden for ganske få år har påvirket miljøet så stærkt, at det kan være tvivlsomt, om vi undgår følgevirkningerne af vores handlinger, alligevel vil nå at rette op på det, så er processen alligevel så fremskreden, at der vil komme en række følgevirkninger, som under alle omstændigheder på påvirke livet. Disse oplever vi allerede nu i form af klimamæssige forandringer. Dem behøver jeg ikke at nævne. Dem kender vi alle.

I 2.del uddyber han disse områder, hvor ikke mindst påpegningen af, hvilke konsekvenser det vil få en række områder, hvis vi når ‘the tipping points’, som stadig flere videnskabsfolk påpeger, vi er i nærheden af eller allerede har overskredet. Kaoselementer hedder afsnittet, der beskæftiger sig med varmedød, sult, drukning, naturbrande, unaturlige katastrofer, ferskvandsmangel, døende have, kvælende luft, opvarmningens plager, økonomisk sammenbrud, klimakonflikter etc.

I den daglige mediemølle dukker begreberne op hele tiden, men den detaljeringsgrad og konsekvenserne kræver stærke nerver. Det bliver ikke morsomt.

Han følger op herpå i tredie del, hvor han beskriver udviklingen gennem historien og vores tyrkertro på, at det nok skal gå det hele. Vi fikser det, for det har vi altid gjort, er ikke forfatterens holdning, men en reference til at nogen nok sørger for, at det ikke går så galt. Han præsenterer osse konsekvenserne af kapitalismen som det økonomiske paradigme, der har bragt os hertil, og selvom han ikke forkaster kapitalismen som økonomisk model, så sætter han spørgsmålstegn ved, om den nuværende markedstænkning og forbrugerisme kan løse problematikken.

Til sidst nævner han det antropiske princip. Nok den svageste del af bogen, ihvertfald for nørder, hvor han beskriver situationen som værre end hvis vi slap atomkrigen løs.

Tidsskrifter Nature beskriver teksten som “En mesterlig analyse af, hvorfor vi - med en verden af løsninger ved hånden - vælger vores egen undergang”.

Det er jo et mesterligt spørgsmål, som de af os, der er optaget af at sikre vores efterkommeres liv på nogenlunde fornuftige vilkår, jo tumler med at finde svarene på. Derfor kan jeg anbefale især siderne 39 til 129, der beskriver kaoselementerne, som er dem vi konkret må forholde os til at udtænke løsninger på.

Det kunne være vores opgave, når vi ses igen!

2.
Varmedød.

Den fremherskende politik omkring byudvikling siger byfortætning, hvilket på nogle punkter er fornuftigt set ud fra nogle miljø-økonomiske parametre.
Man byfortætning har en række andre problemer, der vil påvirke de flokke, der styrer mod byerne. Ikke mindst hvad angår klimamæssige følger.
Byernes bygninger er designede til at beskyttede mennesket mod kulde i de egne af kloden, hvor der er behov herfor. I andre dele af verden til at beskytte mod overdreven varme. I disse bygninger ophobes varme, der i kolde egne sikrer overlevelse mod kuldepåvirkninger, i varme egne kan de nok beskytte mod direkte konsekvenser af solstråling, men samtidig forhindrer de, at temperaturerne om natten falder, så kroppene kan aflastes.
Gadernes asfalt har den samme effekt i temperaturintensive områder, og da byfortætning giver større områder med asfalt, hvorfra varmen ikke kan slippe væk, fordi bygningsmassen nedsætter mulighederne, er betingelserne for overophedning forstærket betydeligt.
Hvad betyder det for for menneskets trivsel?
De af os, der har prøvet at opholde sig gennem længere tid i sådanne områder, har konstateret et voldsomt behov for nedkøling.
Dette behov forsøges dækket med Air-condition, der kan give os den fornødne afkøling, hvilket øger forbruget af elektricitet, der fortsat produceres i stort omfang af olie og kul, hvilket jo så skaber øget CO2 udslip, der øger temperaturerne. Vi har skabt en helvedesmaskine.
Hvad betyder det for mennesket?
Menneskekroppen opfanger varmen og lagrer den “i bund og grund som en langsomt virkende giftpille”, som Wallace-Wells (herefter WW) skriver.
Det er særligt problematisk, fordi der under hedebølger har kroppen brug for nedkøling for at lade den komme sig. Når de pauser er kortere og kortere fortsætter kroppen bare med at koge.
Faktisk ophober byernes beton og asfalt så meget varme om dagen, at når den frigives om natten, så kan den hæve temperaturen med op til 12 grader.
I et tempereret temperaturområde som vores er sådanne forhold ikke jævnlige, og vi har mulighed for at tage et svalende bad. Andre steder i verden har store befolkningsgrupper ikke disse muligheder, så de dør eller bliver ramt af ødelæggende hjerneskader.

I et dansk og endda Silkeborgensisk perspektiv er det værd at overveje, om vores nye Kommuneplan skal tage en temperaturstigning alvorligt, og dermed undgå en kommende katastrofe ifm de temperaturstigninger, som uundgåeligt osse vil betyde varmere klima hos os.
Hvis der ikke gøres noget radikalt, vil Danmark ved det kommende århundredeskifte ligge i et subtropisk bælte. Vi har set, hvad det har givet af varmedødelighed så tæt på som i Italien, hvor hundredevis af især ældre mennesker døde varmedøden.
Derfor handler det osse om os.
27.04.20

3.

Wallace Wells (ww) 3.

SULT

Den grundliggende tommelfingerregel er, at for hver varmegradsstigning reduceres udbyttet med 10%. Dette sammenholdt med, at verdensbefolkningen vil stige med op til 50% i år 2100 gør, at klimakrisen risikerer at skabe en fødevarekrise af massivt omfang, idet sammenstødet mellem en voksende befolkning og nedgang i kornudbyttet vil forstærke hinanden.
På nuværende tidspunkt flytter varmegrænsen (det sted, der er optimalt for kornproduktion) sig ca. 250 km nordpå pr. årti. Opvarmningen af kloden vil frilægge nye områder til landbrug. Således vil frilægning og temperaturstigning gøre det muligt at dyrke i de arktiske egne. Problemet er bare, at det tager århundreder at skabe ideelt landbrugsjord, som den vi fx kender i Danmark i disse egne, så udbyttet bliver derefter.
Vores behov for proteiner dækkes for 40% vedkommende via kornprodukter af forskellig art, så en nedsat kornproduktion vil have stor betydning for muligheden af at brødføde en voksende befolkning især i Kina og Indien, hvor ørkenen vil brede sig. Det samme vil ske i USA. I Europa ser vi det allerede i de Sydeuropæiske lande. Helt konkret slås vinbønderne og de landmænd, der produceres korn og majs til dyreproduktion om de højtliggende jorder i Alperne og Pyrenæerne.
Det er den ene problemstilling. Den anden, der er årsag til ovenstående, er Tørke.

TØRKE

Hvis temperaturen stiger med 2,5 grad vil den globale fødevareproduktion på grund af tørke ende i et underskud, der ikke kan dække behovet for proteiner, hvilket vil sætte befolkningsvandringer af sted og udrydde befolkningsgrupper rundt i verden.
Samtidig - i hvert fald indtil videre - fortsætter vi med en kødproduktion, hvor hvert kg oksekød, der produceres. Der skal 3 1/2 kg korn til at producere bare 1/2 kg oksekød.
At fortsætte en sådan produktion er derfor direkte uforskammet, når man dertil lægger at de samme kreaturer bøvser metan.
Et tilsvarende problem er, at i de landbrugsområder, hvor varmestigningen foregår, beskytter planterne sig ved at lave tykkere blade. Disse er ikke så effektive til at trække CO2 ud af atmosfæren, hvilket efter beregninger vil betyde, at der ved århundredeskiftet vil blive pumpet yderligere op til 6,39 milliarder tons CO2 ud i atmosfæren.

Disse to forhold alene vil vende den kurve, som vi ellers har set udvikle sig positivt efter væksten i kornproduktionen i 1900-tallet, der har har nedbragt sult og hungersnød fra 50% af verdensbefolkningen til de aktuelle 10%.

Her hos os vil de stigende temperaturer i første omgang forbedre udbyttet af kornproduktionen pga. varmere klima, men det medfører til gengæld yderligere nedbørsmængder, som vil trække den anden vej. Det sidste har vi jo ikke mindst her i Silkeborg kommune fået at mærke gennem vinteren.

Kurt Wissendorf Møller - Silkeborg - 1-5-2020

Set af 372

Alle Indlæg
Gruppemøde BKa Silkeborg Diane McKennell - Silkeborg - 15-9-2021
Stor klimademo den 25/9/2021Diane McKennell - Silkeborg - 29-8-2021
LandsmødeDiane McKennell - Silkeborg - 28-7-2021
LandsmødetDiane McKennell - Silkeborg - 28-7-2021
Nyt videoklip fra BKa SilkeborgDiane McKennell - Silkeborg - 21-6-2021
Bevar JordforbindelsenDiane McKennell - Silkeborg - 7-2-2021
Bidrag til BKa silkeborgKurt Wissendorf Møller - Silkeborg - 27-1-2021
Vi vil gøre Black Friday GRØNDiane McKennell - Silkeborg - 27-11-2020
BKa Silkeborg på TorvetDiane McKennell - Silkeborg - 31-10-2020
Klimamarch Silkeborg 5/9-2020Diane McKennell - Silkeborg - 8-9-2020
BKa Silkeborg på torvetDiane McKennell - Silkeborg - 29-8-2020
Folkets Klimamarch Diane McKennell - Silkeborg - 28-8-2020
Et kapløb med tidenKurt Wissendorf Møller - Silkeborg - 15-5-2020
David Wallace-Wells om drukningKurt Wissendorf Møller - Silkeborg - 5-5-2020
Sammendrag af David Wallce-Wells: Den ubeboelige Klode (KLIM 2019)Kurt Wissendorf Møller - Silkeborg - 1-5-2020
Kalender
Åben valgaften 
mandag 04-10-2021 - 19.30-21.30
Sted:Lunden, Silkeborg
til 04-10-2021
De opstillede partier til kommunalvalget i Silkeborg kommunen inviteres til at deltage i en åben valgaften for at præsentere, hvordan de har tænkt sig at arbejde med klimaproblemer i kommunen samt besvare spørgsmål fra salen. Pressemeddelelse senere.
 
Arrangør: BKa Silkeborg, oprettet af Diane McKennell Afdeling: Silkeborg

Tidligere opslag

Gruppemøde BKa Silkeborg 
onsdag 22-09-2021 - 15-17
Sted:Medborgerhuset, Bindslevs Plads
BKa Silkeborg på Bindslevs Plads 
lørdag 28-08-2021 - 10-12
Sted:Bindslevs Plads Silkeborg
Gruppemøde BKa Silkeborg 
tirsdag 24-08-2021 - 15-17
Sted:Medborgerhuset, Bindslevsplads
Info møde om BKa 
onsdag 11-08-2021 - 15-17
Sted:Lunden, Silkeborg
BKa Silkeborg på torvet 
lørdag 26-06-2021 - 11-13
Sted:Torvet Silkeborg
BKa Silkeborg på torvet 
lørdag 24-04-2021 - 11-13
Sted:Torvet Silkeborg
Gruppemøde BKa Silkeborg 
onsdag 07-04-2021 - 15-17
Sted:Online
BKa Silkeborg på torvet 
lørdag 27-03-2021 - 11-13
Sted:Torvet Silkeborg
Gruppemøde BKa Silkeborg 
torsdag 04-03-2021 - kl. 15-17
Sted:Online jitsi
Gruppemøde BKa Silkeborg 
torsdag 04-03-2021 - kl. 15-17
Sted:Online jitsi
Medlemsmøde BKa Silkeborg 
torsdag 11-02-2021 - 15-17
Sted:Online
Gør Black Friday GRØN 
fredag 27-11-2020 - 15-17
Sted:Torvet Silkeborg
Gruppemøde BKa Silkeborg 
tirsdag 08-09-2020 - 15-17
Sted:Medborgerhuset, Bindslevsplads, lokale 1
Klimamarch Silkeborg 
lørdag 05-09-2020 -
Sted:
Gruppemøde BKa Silkeborg 
torsdag 27-08-2020 - 15
Sted:Medborgerhuset, Bindslevsplads, lokale 1
Gruppemøde BKa Silkeborg 
tirsdag 04-08-2020 - 15-17
Sted:Medborgerhuset, Bindslevsplads, lokale 3
Gruppemøde Genstart BKa Silkeborg 
torsdag 11-06-2020 - kl. 15-17
Sted:Medborgerhuset, Bindslevsplads, lokale 3
Live foredrag - Klimaets krise 
tirsdag 26-05-2020 - 16.30
Sted:Online
Gruppemøde  
tirsdag 05-05-2020 - kl. 15
Sted:Silkeborg

 

Bedsteforældrenes Klimaaktion, kontakt kontakt@bedsteforaeldrenesklimaaktion.dk
Webmaster: webmaster@bedsteforaeldrenesklimaaktion.dk
- Vi bruger ikke cookies, og samler ikke oplysninger om dig eller smider annoncer i hovedet på dig. Det kunne vi ikke finde på!