Opfordring til klimabevidste partier i kommunalbestyrelsen
SF stillede umiddelbart efter kommunalvalget forslag om en intern CO2 pris i Albertslund. Miljø- og Byudvalget har tilsluttet sig forvaltningens indstilling om at afvise dette.
I forhold til at begrænse klimakatastroferne er dette selvfølgelig dybt beklageligt. Vi må dog sige, at der optræder en lang række misforståelser i indstillingen, som gør, at beslutningen bør tages op til fornyet overvejelse. Vi vil derfor opfordre til, at der ved behandlingen i kommunalbestyrelsen den 4. april stilles ændringsforslag således, at vi faktisk respekterer klodens resterende CO2 budget! Det kan tilføjes, at Københavns kommune nu har besluttet at arbejde med et københavnsk klimabudget.
Forvaltningens indstilling går alene på en intern CO2 pris, som kræver udførlig bogføring. Bedsteforældrene foreslår derimod, at der blot arbejdes med en “skyggepris”, hvilket gør det væsentlig mere enkelt og overskueligt – og dermed billigere – at administrere. Mange virksomheder laver allerede udregninger af deres produkters CO2-udledninger, og vil i alle tilfælde skulle levere tallene når den nationale CO2-afgift bliver indført. Ved at efterspørge CO2-data fra producenter og leverandører vil kommunen øge incitamentet for at producenter og leverandører udvikler mere klimavenlige produkter og forretningsmodeller.
Vores bud på et ændringsforslag, som Bedsteforældrenes KlimaAktion har fremlagt for partierne kan ses vedhæftet nedenfor. Vi vedhæfter også vores brev til udvalget afv 15. februar, hvor vi udførligt redegør for forskellen mellen en intern CO2-pris og en CO2 skyggepris. Se også de tidligere indlæg her på siden, hvis I vil have hele historien.
Så en opfordring til kommunalbestyrelsen: Lad også her Albertslund gå i spidsen.
Mandag den 23. maj kl. 19 i cafeen i Sundhedshuset holder vi debatmøde om CO2 afgift og om klimarådets vurdering af den danske regerings klimaindsats. Men det er også et fællesmøde for alle medlemmer af bedsteforældrenes KlimaAktion, hvor vi skal gøre en status over de sidste 2 års arbejde. Har vi gjort en forskal? Hvad har været godt? Hvad mindre godt? Vi i arbejdsgruppen ser frem til, at I alle møder op og giver jeres besyv med🥰🥰
Arrangør: BKA Albertslund, oprettet af Alex Larsen Afdeling: Albertslund
Tidligere opslag
Demonstration for klimabistand! Danmark snyder verdens fattigste
lørdag 05-03-2022 -
Sted:Christiansborg Slotsplads
Demonstration for CO2 afgift 25. februar
fredag 25-02-2022 - 15-17
Sted:klima- og energiministeriet, Holmens Kanal 20
Folket Klimamarch - fælles afgang fra Albertslund
lørdag 06-11-2021 - 12:10
Sted:Albertslund station
DEBAT: Landbruget og klimaet – lad os gøre op med myterne