 En kommuneplan er en ramme for byens fysiske udvikling, primært anvendelsen af byens arealer. Planloven begrænser i hvor høj grad forebyggelse af klimaforandringerne kan indgå. Derimod er der en vis mulighed for at lægge rammer for beskyttelse mod konsekvenserne af klimaforandringerne, fx oversvømmelsessikring. Dette sidste fremgår udmærket af udkastet til kommuneplan. På en række områder lægger Kommuneplanen allerede op til at tage yderligere klimahensyn mhp. forebyggelse af klimaforandringerne - og det vil vi godt kvittere for. Vi mener dog alligevel, at der på nogle områder er mulighed for at indarbejde videre klimahensyn i forhold til den globale opvarmning. Vi har derfor sendt et høringssavr til forslaget som er vedhæftet nedenfor. Vi vil her opsummere det væsentligste fra vores høringssvar.:
Parkering og biltrafik: Som en del af den grønne omstilling er det nødvendigt at reducere behovet for mobilitet, ikke mindst i forhold til pendling. Trafikken er en af de store udledere af klimagas. Det gæl-der ikke mindst biltrafikken. Mængden af biler og kørte kilometer skal reduceres. Elektrificering af biltrafikken er ikke nok, idet alle biler – også elbiler - udleder klimagasser når man anlægger en livscyklusbetragtning.
I tilgift til klimaproblemet skaber et stort antal privatbiler problemer i den tætte by i form af pladsman-gel. Det er egentligt et paradoks at en letbanestation og en tilhørende stationsnær bebyggelse skaber at stort parkeringsbehov. Det kan der være flere årsager til. F.eks. at det forventes at de kommende beboere pendler mange kilometer til arbejdspladser, hvor der er dårlige offentlige trafikforbindelser.
Kommuneplanen lægger op til, at antallet af parkeringspladser i områder tæt på stationerne reduceres for at fremme den grønne omstilling. Dette kan vi naturligvis kun støtte, men spørgsmålet er, om det er nok. BKA foreslår, at muligheden for parkeringsnorm i de stationsnære områder kan reduceres, altid skal overvejes i fm. lokalplaner, byggetilladelser m.v.
Parkering i konstruktionen er et bud på at overkomme pladsproblemet i de områder, hvor man lægger op til at bygge tæt og højt. Det ser vi ikke som løsningen. Vi vil betragte et parkeringshus eller en kælderparkering som en bygning. I øvrigt en bygning, som er vanskelig at konstruere af klimavenlige materialer. Det er desuden et tiltag, som giver et voldsomt og fordyrende ressourceforbrug.
Vi foreslår at der laves en bestemmelse om at opholdsarealer ikke kan udføres som et etagedæk over et parkeringsareal.
Vi vil dog også bemærke og rose bestemmelsen om at prioritere fælles opholdsarealer over p-pladser. Den åbner i virkeligheden mulighed for at bygge flere boliger med begrænset adgang til parkering. En interessant mulighed, som godt kunne tiltrække nogle beboere, som prioriterer mere grønt og lavere husleje pr. bolig-m2.
Kollektiv trafik: Det er vigtigt for den trafikale klimabelastning, at Albertslund har en attraktiv betje-ning med CO2 venlig kollektiv trafik:
S-tog. Kapaciteten utilstrækkelig, især i og omkring myldretiden og om lørdagen, så mange må stå op. Vi foreslår, at dette bedres ved at Albertslund, i samarbejde med de øvrige kommuner langs linje B, arbejder for at togene på linje B får fuld længde med 8 vogne – ofte køres der kun med halv længde på 4 vogne.
Albertslunds busser. I forhold til at gøre kollektiv trafik attraktiv, er busbetjeningen i Albertslund for ringe, der er for få buslinjer og de kører for sjældent. Vi foreslår som minimum en bedre dækning med S-busser i Albertslund. De bør gå igennem centrale boligområder i kommunen og til de store trafik-knudepunkter, bl. a. Høje Tåstrup station, Flintholm og Ballerup station.
Alle problemer med adgangsforholdene til stoppestederne for dårligt gående, barnevogn m.v. er stadig ikke løst. Vi foreslår, at det i kommuneplanen fremgår, at Albertslund Kommune løbende skal arbejde på at forbedre adgangsforholdene til vores busstoppesteder. I samarbejde med Movia skal der også arbejdes på, at det er muligt at se, hvornår den næste bus ankommer.
Cykelstier og andre stier: For at fremme anvendelsen af cykler frem for sort trafik er en forbedring og vedligeholdelse af cykelstierne i Albertslund nødt til at blive prioriteret.
Når Letbanen står færdig, skal det også være let og trygt at komme til stationen Glostrup Nord. Lige nu er cykelstien gennem Herstedøster industrikvarter ikke sikker nok eller i god nok stand.
Vi foreslår, at belysning på stier og i tunneler skal forbedres på såvel nyanlagte som eksisterende sti-er. Nogle tunneler mangler helt lys og andre har for meget og skarpt, så man ikke ser så godt, når man kommer ud i mørket på den anden side.
Der bør gentænkes sikkerhed ift. krydsende trafikanter. Fx ender gående der benytter den nordlige trappe lige ude foran cyklister i fuld fart ned gennem tunnelerne ved Bakkens Hjerte mod Vestcentret. Det samme gør sig gældende andre steder. Det skal tænkes om, så der ikke sker uheld. Vi foreslår, at der gennemføres en trafiksikkerhedsgennemgang af alle cykelstier og laves en handlingsplan for ud-bedringer af de usikre steder.
Både fremtidige og eksisterende supercykelstier bør udføres som rigtige cykelstier med tydelig af-mærkning, så de er adskilt såvel fra biltrafik som fra gående, og med godt udsyn. Man kunne måske gentænke deres placering, så de ikke behøver føres igennem Galgebakken, hvor der er mange blinde vinkler og frit legende børn. Vi foreslår, at der laves en reel cykelsti (evt. supercykelsti) til og fra Let-banen stationen Glostrup Nord. Desuden, at de eksisterende supercykelstier opgraderes til “koncept 2.0 for supercykelstier”. Vi foreslår herunder, at alle cykelstier der leder op til lyskryds, bør føres helt frem til og over lyskryds, så cyklisterne har eget felt, og biler kan placere sig rigtigt.
Trafikstøj: Det er nu muligt, at lave støjdæmpning via “landskabelig bearbejdning” - i første omgang er Hyldager Bakker nu gennemført. Der er tanker om at fortsætte med lignende anlægsprojekter langs kommunegrænsen nord for Roskildevej. Vi mener, at det er en absurd tanke at anlægge sådanne mega projekter oven i det, der nu fremstår som “bevaringsværdige landskaber”. Taberne bliver den natur og biodiversitet vi i dag har i dette “bevaringsværdige landskab” – og oven i det belastning af klimaet. Så store anlægsopgaver vil koste store mængder CO2 udslip – alene den voldsomme kørsel med store maskiner og tusindvis af lastvognstog med fyldmateriale vil tælle godt i CO2 regnskabet. Støjproblemerne fra Motorvejen kan alternativt nedsættes helt enkelt ved at sænke hastigheden væsentligt – gerne til max. 80-90 km/t. Vi foreslår, at der arbejdes for dette gennem samarbejde med andre omegnskommuner, Region H. og Smart City.
Geotermi: I klimaplanen anføres det at Albertslund gerne vil stille arealer til rådighed for geotermiske anlæg. Det kunne også være relevant for jordvarme/store varmepumper. Vi foreslår, at mulige placeringer fremgår af kommuneplanen.
Byggeri: Et af de store bidrag til CO2 udledningen er byggeri, og i den anledning er det ikke mindst vigtigt i en udviklingskommune som Albertslund at være opmærksom på byggeriernes klimaaftryk. Der er i øjeblikket en politisk proces i gang mhp større inddragelse af klimahensyn i planloven. Vi foreslår, at der allerede nu i kommuneplanen indføjes et krav om, at alt nybyggeri kun kan godkendes og ydes byggetilladelse, hvis det lever op til certificeringsordninger som DGNB og Svanemærket byggeri. Samt at der fastsættes en grænseværdi for et byggeris CO2 udledning på 8 kg CO2-ækv/m2/år – svarende til den frivillige bæredygtighedsklasse. Vel vidende, at dette kun kan effektueres, hvis en kommende ændring af planloven tillader det – men det er rettidig omhu at indføre det i kommuneplanen.
I forhold til fængselsgrunden har Kulturøkologisk forening fremlagt en helhedsplan, som tager de fornødne klimahensyn. Formuleringerne i kommuneplanens udkastet er ganske utilstrækkelige i betragtning af hvor langt fremskredne tankerne om nybyggeri er. Det er i særdeleshed bemærkelsesværdigt, at fængselsgrunden ikke fremgår af “retningslinjer for kulturhistoriske bevaringsværdier”. Vi foreslår, at de dele af fængslet og fængselsgrunden, som Kulturøkologisk forening anbefaler bevares i deres fremlagte helhedsplan, udpeges som kulturhistoriske bevaringsværdier.
|
