Fra os til verden
|
|
| FREMTIDENS GRØNNE AARHUS - VISION FOR VERDENS BED´STE LILLE STORBY (OG KOMMUNE) |
|
 Hvad er det for en fremtid vi kæmper for? - Det har vi i klimapolitisk gruppe i BKa Aarhus forsøgt at formulere i en vision på baggrund af et udspil fra foreningen Det Fælles Bedste.
I stedet for altid at tage rollen som dem, der kritiserer andres dårlige planer og den manglende omstilling, så er her et forslag til, hvordan vi indretter os i fremtiden: Hvad er det for et Aarhus, vi arbejder for.
Vi håber at ngoer i andre kommuner vil lade sig inspirere til at lave visioner.
Vi tror at utopisterne er dem, der mener at vi i store træk - med lidt nye teknologier - kan fortsætte som nu med business as usual, og realisterne er dem, der formulerer den helt anderledes fremtid, som vi både kan og skal opbygge, hvis vi og kommende generationer skal have en fremtid.:)
Visionen er opdelt i følgende punkter:
1. En menneskevenlig by med lys og luft og grønt
2. En klimavenlig by – Aarhus som doughnut-by
3. En by med biodiversitet
4. Vi gentænker forholdet by / land
5. En by med social bæredygtighed
6. En by med grønne landsbyer og bykvarterer
7. En by for grønne iværksættere
8. En by med smukke huse og arkitektonisk kvalitet
9. En by med bilfri bymidte og grøn mobilitet
10. En by med blå og grønne kvaliteter
11. En by med aktive borgere, der planlægger fremtiden sammen med kommune og erhverv
1. En menneskevenlig by med lys og luft og grønt
Vi skal værne om
• Aarhus’ nærhed til natur og byens mange smukke huse
• En byudvikling, der respekterer bykvarterernes identitet og fremhæver byen som del af landskabet
• Et Aarhus hvor borgerne er de reelle byplanlæggere ikke ’developerne’, dvs. fremmede kapitalejere
• Et Aarhus, hvor lys og luft, CO2-optag og biodiversitet indtænkes i en grøn byudvikling
Aarhus ligger ved vandet. Overalt er der kort afstand til skov og strand. Nærheden til naturen er Aarhus’ DNA. Aarhus er fuld af smukke, gamle huse, pladser, parker, torve, fælleshuse og kolonihaveforeninger, der hver især skaber lommer af liv. Aarhus er en livlig by med mange kvaliteter og et rigt kulturliv. Aarhus er med rette kaldt for ’Smilets By’. Det vil vi værne om og udbygge.
Det store kig ind over byen og ud over havet bliver i øjeblikket langsomt udvisket af de betonhøjhuse, der hastigt skyder op overalt i byen og dens periferi. De truer med at besætte hvert ledigt lille åndehul. Det kan ikke fortsætte, så mister vi selve Aarhus’ sjæl. Og det bliver ’Kapitalens by’ i stedet for ’Smilets by’.
Derfor vil vi et Aarhus med lys og luft og grønt. Vi skal kunne gå i gaderne og mærke solen i stedet for skyggen fra høje huse. Vi skal bevare og bygge smukke huse med sjæl i stedet for ensartet firkantet grå beton, hvor alle byens kvarterer efterhånden kommer til at ligne hinanden og mister deres særlige identitet.
Vi vil et Aarhus med pladser og samlingssteder, hvor nogle arealer giver plads til borgernes selvudviklede, mangfoldige ideer, fx som på det gamle godsbaneareal. Med butikker og værksteder i bygningernes stueetager. Med mange grønne træer, planter og haver, og husfacader der er beklædt med grønt for at værne mod fremtidens hedebølger og samtidig lagre CO2.
Et Aarhus, hvor der systematisk skabes plads til biodiversitet – insekter, blomster, haver, grønne roof tops etc. Et Aarhus med fællesskaber, der skaber det liv og de aktiviteter, der udvikler en by til borgernes by, frem for developernes by.
Et Aarhus, hvor borgerne er de reelle planlæggere af deres egen bys udvikling som ramme om deres egne liv.
2. En klimavenlig by – Aarhus som doughnut-by
Vi skal udvikle
• Et bæredygtigt Aarhus indrettet efter planetens grænser og FN’s 17 verdensmål - Aarhus som doughnut-by
Aarhus skal være verdens mest klimavenlige by. Ikke i ord, men i virkelighed. Vi tager udgangspunkt i de planetære grænser og indretter al vores produktion, forbrug og livsstil efter det, så vi holder os inden for disse grænser.
Med vedvarende energi fra sol og vind, hav og luft (varmepumper), med jordvarme og geotermi. Med en mobilitet, der konsekvent tænker på fremtidige generationer og derfor omstiller til cykler, fodgængere, fælles transport med fleksible el-busser, letbane, og med park & ride i byens omegn.
- Med roadpricing og miljøzoner vil vi udfase fossilbilerne, omstille til el-biler, deleordninger og fremme samkørsel. Vi vil konsekvent tænke bæredygtighed ind i alle værdikæder i byggeri og fødevareforsyning.
Vi vil et Aarhus, hvor vi hjælpes om at holde vores liv og aktivitet inden for det, planeten kan bære, samtidig med at vi indretter os, så vi skaber social bæredygtighed i form af uddannelser, jobs, sundhed, lighed, inklusion, livskvalitet og sammenhængskraft i stedet for på den ene side millionærboliger og på den anden alt for mange der er marginaliseret. Det er dét, vi forstår som ’Aarhus som doughnut-by’.
Vi anvender Doughnut-økonomien som redskab til at gentænke samtlige vores økonomiske aktiviteter, så de bliver klimavenlige og socialt retfærdige. I samspil mellem borgere, kommune, stat og erhverv tager vi ansvar for at holde os inden for de planetære grænser som det miljømæssige loft og samtidig overholde FN’s 17 verdensmål som det sociale fundament.
Vi vænner os til at anskue samtlige vore aktiviteter – vores produktion, forbrug, livsstil og alle elementerne heri: energi, transport, byggeri, landbrug, industri etc. - ud fra fire perspektiver:
1. Et lokalt
2. Et globalt
3. Et socialt
4. Et økologisk
Og stiller for hvert af disse områder (byggeri, transport etc.) følgende spørgsmål:
Set i forhold til Aarhus som lokalsamfund:
A. Hvad skal der til for, at mennesker i Aarhus trives (socialt)?
B. Hvad skal der til for, at Aarhus trives som levested, som en del af naturen (økologisk, planetært)?
Set i forhold til Aarhus som del af et globalt system:
A. Hvad skal der til for, at vi i Aarhus respekterer mennesker over hele kloden (socialt)?
B. Hvad skal der til for, at vi i Aarhus respekterer hele planetens sundhed (økologisk, planetært)?
Det illustreres i denne figur fra økonomen bag Doughnutøkonomien, Kate Raworth, i udviklingsmodellen Doughnut Economics Action Lab (DEAL). Figuren anvendes af Amsterdams bystyre i dets arbejde med at blive en bæredygtig by i praksis, en doughnut-by:
3. En by og en kommune med biodiversitet
Vi skal udvikle
• Et Aarhus med respekt for og som del af naturen
• Et Aarhus, som beskytter og fremmer biodiversiteten
• Et Aarhus der efterligner naturens kloge økosystemer
Fremtidens Aarhus er grøn og biodivers. Det er arternes Aarhus. Vi beskytter og genopbygger bevidst og systematisk naturen og dens undere. I byen og i kommunen.
Vi indretter os som en del af naturen i stedet for som dens herskere og ødelæggere. Vi tænker byen som et økosystem, hvor alle dele er tænkt som led i en helhed, der holder på og renser vandet, lagrer CO2, fremmer insekter og planter, beskytter og genopbygger mulden.
Vi skaber plads til naturen – ikke betonen og asfalten – med åndehuller for dyrene. Hvor vi rejser skov og skaber vild natur flest mulige steder. Vores skove skal igen fyldes af store græsædende klovdyr, lysåbninger, natur der får lov til at være natur med plads til dens mangfoldighed af insekter og dyr.
I byen og i alle lokalsamfund indretter vi os bevidst biodiverst. Parcelhusenes haver giver plads til mangfoldighed. Parker, græsplæner, grønne arealer fyldes med liv i stedet for græsørken.
Urban farming – by-landbrug - får plads i byen.
Det bliver et fælles folkeligt projekt at skabe biodiversitet og liv. Og med handling følger håb.
4.Aarhus gentænker forholdet by / land
Vi skal udvikle
• Et af-urbaniseret Aarhus – vi skal ikke samle alle i en tætpakket storby
• Et Aarhus med attraktive, aktive og levedygtige landområder
• Et Aarhus der indretter nye bæredygtige bosætninger og gentænker hverdagslivet
• Et Aarhus hvor lokalsamfundene er arnested for udvikling, bæredygtighed og iværksætteri med grønne jobs
• Et Aarhus, hvor by og land spiller sammen på nye måder
Vi gentænker forholdet mellem by og land. Det er ikke klogt at samle alle i en tætpakket storby omgivet af kilometervide parcelhusområder og derom milevide arealer af ensartet kornmarker. Af-urbanisering er også en trend, en vigtig trend – vi skal ikke alle bo i byen – landsbyen har store sociale kvaliteter som skal understøttes med bl.a. god kollektiv trafik, samkørsel, lokale arbejdspladser.
Vi hjælpes om at omstille allerede eksisterende landsbyer i kommunen til bæredygtighed og indretter nye bæredygtige bosætninger ude i kommunen. Resultatet bliver små lokalsamfund med tæthed til natur, som gentænker hverdagslivet, så det bliver stadig mere bæredygtigt hele vejen rundt mht. energi, boliger, fødevarer og transport - med plads til selve livet, tiden, væren, kulturen og fællesskaber.
Vi gentænker by/land. Vi gentænker hverdagslivet: Hvad vil vi bruge dette ene liv til?
By og land spiller sammen. Landet producerer langt de fleste fødevarer på måder, der er klimavenlige og regenerative og dermed genopbygger muld og biodiversitet. Byen supplerer med urban farming, service og kultur. Og i både by og land skaber vi grønne virksomheder med grønne jobs. Lokalsamfundene er ikke længere sovebyer, de er arnested for udvikling, bæredygtighed og iværksætteri.
Og vi gentænker både landsbyerne og bylivet med rod i Danmarks stærke traditioner for andelsbevægelse og fælleseje.
5. En by med social bæredygtighed
Vi skal udvikle
• Et mangfoldigt Aarhus for alle
• Et Aarhus ikke kun er for rige mennesker
• Et Aarhus ikke kun for voksne mennesker
• Et fællesskabernes Aarhus
• Et menneskevenligt Aarhus
Aarhus skal være for alle. En multikulturel smeltedigel med plads til alle kulturer og etniciteter. Gellerup er vores eneste internationale bydel, dens kvaliteter nyder vi i et samspil.
De skæve eksistenser skal være med. De psykisk sårbare, de syge, de gamle, de ensomme ligeledes. Vi skal inddrage, inkludere og involvere. Skabe fællesskaber. Det er hårdt at stå udenfor. Ensomhed er en hård herre.
Det skal være muligt at få en bolig til en pris, der er overkommelig. Muligt at få et job, der er ordentligt og gerne grønt. Muligt at få en uddannelse, der gør dig selvberådende og glad. Muligt at indgå i et socialt fællesskab. Muligt at blive kulturaktiv, hvis du vil. Muligt at blive syg eller gammel uden at miste alt.
Fremtidens Aarhus er for alle, ikke kun for en elite af idealborgere med en travl og hektisk hverdag og mange penge på kontoen. Vi hjælpes, vi deles, vi samles, vi former i fællesskab i stedet for at gå bag høje hække i hver sin lille ø.
Derfor spotter vi dét, der skal være anderledes, og handler på det, åbent og i fællesskab. Aarhus skal ikke være pengenes by, det skal være borgernes by. Vi skal udvikle en Wise City – hellere end en Smart City.
Aarhus skal være menneskevenlig. Ikke et fortravlet, forpustet, stressende og smart mini-Manhattan.
Midtbyen er ikke børnevenlig – det skal der gøres noget ved. Hvorfor er der fx ingen legepladser i CERES byen? Børnene er vores fremtid; skal de gemmes væk i lejligheder, eller have plads i omgivelser med ro, træer, blomster og dyr?
Det er alt for svært at få lov til at bygge fællesskaber eller kollektiver i byen. Der skal findes modeller for realisering af kollektiver i byen. Ollekolle bofællesskaber til ældre. Ungefællesskaber til studerende. Familiefællesskaber, kollektiver og bofællesskaber, der deler faciliteter, køkken, hårde hvidevarer o.l.
Aarhus skal være fællesskabernes by og kommune.
6. En by med grønne ’bylandsbyer’ og bykvarterer
Vi skal udvikle
• Et Aarhus baseret på autonome, bæredygtige bykvarterer - ’by-landsbyer’
• Et Aarhus, bestående af selvstændige laug
Hvert kvarter skal have muligheden for at bevare og udbygge sin egenart. Nogle steder måske som ’by-landsbyer’ – dvs. bykvarterer, som har indrettet sig med landbyens kvalitet af nærhed og fællesskab.
Fx bykvarterer, som indretter sig med fælleshuse og fællesspisninger. Fælles gårdhaver med køkkenhave, kompost, kaniner, urter, værksteder, cykel-deleordninger. Bykvarterer med reparationscafeer, butikker med genbrug og fødevarer, grønne værksteder rundt i kvarteret, hvor man genbruger, up-cycler og producerer varerne til byens livsfornødenheder, dvs. alt det, der indgår i fremtidens grønne, enkle livsstil – vores tøj, møbler, elektronik, vore cykler, vore fødevarer osv. Og gør det på bæredygtige måder. Det suppleres med servicefunktioner, kultur, it, pc, og hvad der kendetegner et moderne grønt liv.
Aarhus og dets grønne bykvarterer understøttes af en række laug. - Lokale energilaug, som arbejder med lokale vindmøller til havs og på land, med solanlæg, varmepumper, energieffektivisering og -renovering af boliger, med jordvarme.
- Gårdlaug, der tilrettelægger et grønt fælles liv i fælles gårde. - Kulturlaug der får kulturlivet til at blomstre.
- Kvarterslaug, der varetager overordnede funktioner, som samler og udvikler de enkelte bykvarterer.
Laug er en organisering baseret på aktive fællesskaber. Og alle laug har som fælles overordnet mål at sikre lokalkvarterer, der hænger sammen socialt og holder sig inden for de planetære grænser.
7. En by for grønne iværksættere
Vi skal udvikle
• Et Aarhus med grønt iværksætteri og grønne jobs
• Et Aarhus der samarbejder om bæredygtige løsninger
• Et Aarhus hvor hver enkelt virksomhed tager ansvar for klima og miljø, og økonomisk overskud ikke længere er vigtigste parameter
• Et Aarhus, der vækster i livskvalitet, trivsel og kvalitetsprodukter med lang holdbarhed og stor kloderespekt
• Et Aarhus med lokale, klimavenlige forsyningskæder
Aarhus skal være byen, hvor grønne iværksættere får de bedste og mest optimale rammer. Et eksperimentarium i grøn omstilling og iværksætteri, der som en magnet tiltrækker denne type fremtidens erhverv.
Med innovationscentre, hvor erhverv og forskning spiller sammen med forbrugere og kommune om at udvikle fremtidens bæredygtige produkter.
Med bæredygtighedszoner, hvor alle virksomheder er opstartere, der hjælper hinanden, skaber synergier, ny grøn produktion og udvikling. Hvor ’virksomheden’ som koncept er gentænkt, så den passer til det 21. århundredes økonomi. Hvor fokus er at producere for at dække borgernes behov for livsfornødenheder på en måde, der er klimavenlig og økonomisk rentabel. Og som ikke længere udelukkende har fokus på den enkelte virksomheds overskud, uden ansvar for klima og miljø.
Virksomhederne producerer med bæredygtige materialer i processer, hvor hele værdikæden – herunder bygninger, transport og energi - er tænkt konsekvent klimavenlig. Man arbejder med cirkulær økonomi version konsekvent, hvor affald bliver genbrug og ressourcer.
Den blinde vækst standser, og i stedet vækster vi i livskvalitet, trivsel og kvalitetsprodukter med lang holdbarhed og stor kloderespekt.
85 CVR numre er startet på Godsbanens Institut for X. Aarhus skal give plads til start-ups uden penge; det kan blive fremtidens innovative vækstvirksomheder. Iværksætterkultur er med til at udvikle byen, også socialt, så vi skal støtte det.
Borgerne skal involveres i byens fremtidige produktion og økonomi. Borgernes livsstil er afgørende for, hvad der forbruges og dermed for, hvad der skal produceres. Vi skal erstatte varer, der er produceret på den anden side af kloden, med varer, der er lokalt produceret i bæredygtige processer.
8. En by med smukke huse og arkitektonisk kvalitet
Vi skal udvikle
• Et Aarhus, hvor bygningerne ikke kun er funktion, men har æstetisk og miljømæssig kvalitet
• Et Aarhus, hvor markedskræfterne ikke er definerende for byudviklingen
• Et Aarhus, hvor bygningerne giver liv til byen
• Et Aarhus, hvor der planlægges i fællesskab med og for borgerne
• Et Aarhus, hvor der udbygges med afsæt i en helhedsplan
• Et Aarhus, hvor bygningerne overholder maximum-målene for CO2-aftryk per areal
En smuk by starter med smukke huse. Som kombineres på måder, der skaber smukke ydre rum. Smukke huse har sjæl, de er farverige, spændende og fortæller historier om mennesker, liv og kreativitet. Alle smukke byer betager med deres smukke huse. Fra Prag til Wien, fra Amsterdam til Øgadekvarteret. De er ikke blot anonyme rammer i beton, stål og glas om travle liv på arbejde eller hjemme – ren funktion. Husene giver selv liv til byen.
Byen skal planlægges i menneskehøjde, med borgerne og for borgerne. Og de skal være meget grønnere, systematisk indtænke natur og biodiversitet. Politikerne skal kræve arkitektonisk kvalitet: De skal gøre byggeretterne billigere og til gengæld stille høje kvalitetskrav til byens rum og bygninger.
Politikerne skal fuldstændig holde op med at tillade så meget og så grimt byggeri. Og de skal konsekvent stille krav til bæredygtige løsninger. Ingen bygninger tillades, som ikke overholder maximum-målene for CO2-aftryk per areal.
Det må ikke være markedskræfterne der styrer udviklingen af byen, så får vi den by, vi er godt på vej til at få: Beton-øer, høje anonyme siloer af grå ensartethed, hvor ingenting blev bygget af kærlighed til livet eller respekt for borgerne.
Politikerne skal turde sige nej til de developere, som ikke skaber den gode by. Argumentet om, at behov for penge til velfærd nødvendiggør høje grundpriser og dermed accept af alt for højt og tæt byggeri er uacceptabelt – det er ikke velfærd for borgerne, og det er dårlig økonomi, dårlig byudvikling og dårlig klimapolitik på lang sigt.
For at understøtte den levende aktive by kan vi gøre som Hafen City i Hamburg: Stille krav om offentlige eller fælles funktioner i stueetagerne i den tætte by som betingelse for byggetilladelse.
Tidligere borgmester Bernard Jensen sagde: “Forny og bevar” - Et gammelt hus skal ikke automatisk nedrives. De bør så vidt muligt renoveres for der er masser af kulturarv i dem. Helhedsbetragtninger på husbevaring er vigtige, og mange fejl i gamle huse kan udbedres.
De enkelte bydele skal forbindes bedre, og der skal tænkes i hele bykvarterer, hvor vi bevarer bydelenes forskellige og særlige identiteter. Dette sker kun, hvis man arbejder med overordnet strategi og helhedsplanlægning og ikke kun med projekt-lokalplaner.
9. En by med bilfri bymidte og grøn mobilitet
Vi skal udvikle
• Et Aarhus med bæredygtig transport og mobilitet
• Et Aarhus med velfungerende, fleksibel offentlig transport
• Et Aarhus for cykler og gående
• Et Aarhus uden fossilbiler og tung trafik i midtbyen
• Et Aarhus med Park & Ride-anlæg i periferien
• Et Aarhus med fartbegrænsning i forstæderne
• Et Aarhus, der deles om biler og kører sammen, på el
Aarhus er fossilbilernes by. 50 % af byens alt for store CO2 udledninger stammer fra trafikken, som skaber støj, luftforurening, massive trængselsproblemer, bilkøer, p-problemer og ventetider.
Trafikproblemerne er en af konsekvenserne af tæt og højt byggeri og manglende velfungerende offentlig transport. Aarhus skal være alt det modsatte: Plads til mennesker, plads til ro, plads til en grøn mobilitet, der ikke skader os. Vi skal fra ’mig først’ til ’os sammen’. Fra sort trafik til grøn trafik.
Aarhus skal være byen med grøn mobilitet. Bymidten gøres bilfri - bortset fra dem, der bor der, og den nødvendige vare- og personkørsel, fx til handicappede og ældre. Cykling får flere og langt bedre cykelstier. Vi skal have endnu flere kombinerede cykel- og gangstier, især sikre cykelruter fra forstæderne ind til Aarhus midtby. Nogle gader bliver cykelgader. Der bliver plads til at gå sikkert, i ro og uden støj, pludselig kan fodgængerne tale sammen.
I en ring rundt om Aarhus etableres Park & Ride anlæg. Hertil kører bilister ude fra, de parkerer og tager el-busser, letbane, cykler eller går videre. Systemet af el-busser gøres fleksibelt, med mange mindre busser som kører i faste ruter, også på tværs af byens indfaldsveje, som vi kender det fra mange af verdens storbyer. Offentlig transport gøres gratis.
Vi laver smallere vejudlæg i forstæderne, end vi gør i dag. Og skaber fx max 20km/t – zoner, så børn og fodgængere prioriteres. Vi skaber samkørselsordninger, GoMore-løsninger, hjemmearbejdspladser og deleordninger, hvor grupper af borgere deles om el-biler.
Der etableres el-ladenet, både i byen og i områderne udenfor. Vi indretter os med opladere i el-tankstationer, der kan anvendes af lejeboliger i byen. Elbiler får fortrinsret i visse gader, i visse vejbaner og til visse p-pladser. Fossilbiler udfases.
Biler er et gode der fortrinsvis lejes, ikke ejes. Ejede biler står ubrugte i over 90 % af tiden, og korte tur på under 3 km udgør over 50% af alle bilture. Biler – også el-biler - kræver store ressourcedræn, så vi deles om dem og tænker kollektivt. Og skaber hverdagsrammer, der begrænser trafikken.
10. En by og en kommune med blå og grønne kvaliteter
Vi skal udvikle
• Et Aarhus, der ser sig selv som en del af landskabet, både det blå og det grønne
• Et Aarhus, hvor byggeriet respekterer byens geografi og topografi
• Et Aarhus, der indtænker klima og biodiversitet på alle niveauer
• Et Aarhus, hvor skolerne underviser børn og unge i at respektere naturen og indgå aktivt i dyrkning af jorden
Byen er en del af landskabet, og byudvikling skal respektere landskabet. Der skal indtænkes klimatilpasning som et vigtigt element. Byens blå elementer (åen, bugten og søerne) og grønne områder (skove, parker, vild natur og lommeparker) skal have plads og opmærksomhed i byudviklingen.
Vandet skal kunne lagres, opsamles i vores jord, holdes tilbage af træer og planter og kun langsomt frigives til recirkulation i det økologiske kredsløb. Vådområder skal genetableres og landbruget indrettes med dyrkningsformer, der er konsekvent klimavenlige, regenerative og biodiverse.
Alle kommunens planprocesser skal reformeres nu, så de konsekvent indtænker klima og biodiversitet. Der skal være mange flere træer i byen og i kommunen. Begrønninger overalt af husfacader og gavle. Grønne hustage, hvor det er muligt. For at gøre en reel forskel for klimaet tænkes i træers kronearealer frem for antal. De gamle træer skal så vidt muligt bevares. De har den bedste kvalitet og den største biodiversitet. Der tænkes i vild natur overalt, hvor det lader sig gøre. Tænkes i biodiversitet og artsmangfoldighed.
Der skal være meget mere natur og grønne helheder, når nye projekter kommer til. Det er ikke godt nok med “arkitektgrønt drys” på projekt-visualiseringer og så en simpel græsflade (hvis noget overhovedet) i det endelige resultat. Der må ikke reduceres i eksisterende natur, som det er sket med Godsbanens ‘grønne kile’, der er blevet voldsomt reduceret i areal.
Skolerne bliver grønne skoler, og eleverne - fra grundskoler til tekniske skoler, produktionsskoler og gymnasier - uddannes i at indtænke natur og biodiversitet i alle dele af hverdagslivet. Skolerne får skolehaver og væksthuse, hvor eleverne lærer at dyrke fødevarer og planter, hvor de lærer processerne fra jord til bord og tilbage til jord igen at kende. De lærer havene, vandløbene og søerne at kende og at forstå deres fantastiske naturrigdom, ressourcer og værdier.
Dele af undervisningen foregår i naturen, i skovene, på vandet og markerne. Dele af undervisningen henter naturen ind på skolerne, hvor eleverne lærer at passe, understøtte og værdsætte den.
11. En by med aktive borgere der planlægger fremtiden sammen med kommune og erhverv
Vi skal udvikle
• Et Aarhus baseret på tillid mellem politikere, forvaltning og borgere
• Et Aarhus uden Greenwashing
• Et Aarhus med borgerinddragelse
• Et Aarhus med ’Fisken på disken’ – med åbne og ærlige meldinger, hvor vi siger tingene ordentligt men ligeud
Aarhus’ planlægning og udvikling skal udvikles i dialog med borgerne. Nedefra og oppefra skal mødes. Vi har alle ret til at blande os – det er vores by, vores kommune. Der udvikles en ny form for samspil mellem borgere og bystyre baseret på gensidig tillid, respekt og involvering.
Forvaltningen ser borgerne som aktive og kompetente. Borgerne har tillid til forvaltningen. Politikerne går til borgerne med spørgsmål og drøftelser baseret på fælles, retvisende og gennemskuelige portrætter af virkelighedens Aarhus. Greenwashing stopper, og statistikken over kommunens udledninger og ressourcetryk tager udgangspunkt i de faktiske udledninger og adressering af klima og biodiversitet m.v. frem for i politiske ønskescenarier.
Der etableres fora for borgersamlinger, borgerråd, klimaborgerting etc.
Aarhus opbygger en række medier og folkeoplysnings- og formidlingsfora, som giver basis for fælles viden og orientering. Dette nye Aarhus Media omfatter radio, tv, blade, aviser og youtube kanaler. Det er gennemført demokratisk, og du kan stille dine spørgsmål, fortælle dine historier og synspunkter, få professionel hjælp til teknikken, billeder og kortfilm.
Hvor Aarhus i dag er et mediemæssigt Fort Knox, hvor kun få sandheder slipper igennem nåleøjet hos lokalmedier, forvaltning etc., så er fremtiden fisken på disken – Her står vi. Hvor skal vi hen? Hvad gør vi for at komme derhen? - Hvad kan du gøre, hvad kan jeg gøre? Hvad kan vi gøre i fællesskaber? Hvad gør kommunen, hvad gør borgerne, hvad gør erhvervslivet?
Og så handler vi. For denne planet, dette Danmark, denne by og kommune er simpelthen for smuk til, at vi bare lader stå til.
Februar 2021
Det Fælles Bedste
Den klimapolitiske gruppe i Bedsteforældrenes Klimaaktion i Aarhus
|
| - Aarhus - 3-3-2021 |
|
|
|
|
Set af 281
|
| Alle Indlæg |
|
|
| Kalender
|
|
| Møde i videns- og foredragsgruppen | | | onsdag 21-04-2021 - 13:00 | | Sted:Zoom | | Vi mødes igen virtuelt. | | |  | | Arrangør: BKa-Aarhus, Vidensgruppen, oprettet af Gordon Vahle Afdeling: Aarhus |
| Koordinationsmøde | | | mandag 17-05-2021 - 16-18 | | Sted:Frivillighuset lokalcenter Trøjborg, lokale 1.4 | | Møde mellem gruppe-koordinatorerne | | |  | | Arrangør: BKa-Aarhus, oprettet af Gordon Vahle Afdeling: Aarhus |
| Fællesmøde | | | torsdag 27-05-2021 - 16-18 | | Sted:Frivillighuset lokalcenter Trøjborg, lokale 1.1 | | Fællesmøde for alle i BKa-Aarhus | | | | | Arrangør: BKa-Aarhus, oprettet af Gordon Vahle Afdeling: Aarhus |
| Koordinationsmøde | | | mandag 14-06-2021 - 16-18 | | Sted:Frivillighuset lokalcenter Trøjborg, lokale 1.4 | | Møde mellem gruppe-koordinatorerne | | | | | Arrangør: BKa-Aarhus, oprettet af Gordon Vahle Afdeling: Aarhus |
| Fællesmøde | | | tirsdag 22-06-2021 - 16-18 | | Sted:Frivillighuset lokalcenter Trøjborg, lokale 1.1 | | Fællesmøde for alle i BKa-Aarhus | | | | | Arrangør: BKa-Aarhus, oprettet af Gordon Vahle Afdeling: Aarhus |
|
Tidligere opslag |
| Koordinationsmøde | | | mandag 12-04-2021 - 16-18 | | Sted:Frivillighuset lokalcenter Trøjborg, lokale 1.4 |
| Klimapolitisk Gruppe i Aarhus | | | mandag 29-03-2021 - 19-21 | | Sted:Zoom |
| Fællesmøde Aflyst | | | onsdag 24-03-2021 - | | Sted:Ukendt |
| Koordinationsmøde | | | fredag 19-03-2021 - 13-15 | | Sted:Zoom |
| Klimapolitisk Gruppe i Aarhus | | | mandag 08-03-2021 - 19-21 | | Sted:Zoom |
| Koordinationsmøde | | | mandag 01-03-2021 - 19-21 | | Sted:Zoom |
| Vidensgruppemøde i Århus | | | torsdag 25-02-2021 - 16-17 | | Sted:Zoom |
| Fællesmøde AFLYST | | | mandag 22-02-2021 - 16-18 | | Sted:Frivillighuset lokalcenter Trøjborg, lokale 1.1 |
| Klimapolitisk Gruppe i Aarhus | | | torsdag 18-02-2021 - 19-21 | | Sted:Zoom |
| Koordinationsmøde AFLYST | | | mandag 15-02-2021 - 16-18 | | Sted:Frivillighuset lokalcenter Trøjborg, lokale 1.4 |
| Klimapolitisk Gruppe i Aarhus | | | mandag 25-01-2021 - | | Sted:Zoom |
| Fællesmøde AFLYST | | | mandag 18-01-2021 - 16-18 | | Sted:Frivillighuset lokalcenter Trøjborg, lokale 1.1 |
| Koordinationsmøde AFLYST | | | mandag 11-01-2021 - 16-18 | | Sted:Frivillighuset lokalcenter Trøjborg, lokale 1.4 |
| Fællesmøde AFLYST | | | torsdag 17-12-2020 - 15:30-17:30 | | Sted:Vides ikke |
| Go green with Aarhus - virtuel konference | | | onsdag 09-12-2020 - 9-12 | | Sted:Hjemme hos dig |
| Koordinatormøde - Sang AFLYST | | | torsdag 03-12-2020 - 14:00 - 17:00 | | Sted:Møllestien, Grønnegade 10 |
| Fællesmøde AFLYST | | | torsdag 26-11-2020 - 15:00 - 17:30 | | Sted:Forslag |
| Koordinatorgruppemøde - sang AFLYST | | | torsdag 12-11-2020 - 16:00 -18:00 | | Sted:Møllestien, Grønnegade 0 |
| Aflyst Sang på St Torv Hør sommerfuglesangen! | | | torsdag 12-11-2020 - 15:00 | | Sted:St. Torv, Aarhus |
| Inspirationsmøde om høringssvar til kommunens klimaplan | | | tirsdag 10-11-2020 - 19-21 | | Sted:Grønnegade 10 |
| Klimapolitisk Gruppe i Aarhus | | | tirsdag 10-11-2020 - 17-19 | | Sted:Grønnegade 10 |
| AFLYST Sang på Store Torv | | | torsdag 05-11-2020 - 15:00 | | Sted:St. Torv, Aarhus |
| AFLYST Inspirationsmøde om høringssvar til kommunens klimaplan | | | torsdag 05-11-2020 - 12:00 | | Sted:fairbar, Klostertovet 6 |
| Kampen om klimaet | | | tirsdag 03-11-2020 - 20:00-20:30 | | Sted:Hos dig selv |
| Sang på Gaden AFLYST | | | fredag 23-10-2020 - 15-16 | | Sted:St. Torv, Aarhus |
| Fællesmøde Bemærk ændret tidspunkt | | | torsdag 22-10-2020 - 16:00-18:00 | | Sted:Møllestien, Grønnegade 10 |
| Sang på Gaden | | | torsdag 15-10-2020 - 15-16 | | Sted:St. Torv, Aarhus |
| Klimapolitisk Gruppe i Aarhus | | | mandag 12-10-2020 - 10-12 | | Sted:Gl. Kirkevej 128, Hjortshøj |
| Sang FLYTTET til Møllestien | | | torsdag 08-10-2020 - 15-16:15 | | Sted:Grønnegade 10 |
| Koordinatormøde | | | torsdag 08-10-2020 - 16:30 - 18 | | Sted:Møllestien, Grønnegade 10 |
| Foredrag: FNs Verdensmål | | | tirsdag 06-10-2020 - 19-21 | | Sted:Via, Ceresbyen |
| Sang på Gaden | | | torsdag 01-10-2020 - 15-16 | | Sted:St. Torv, Aarhus |
| sang på Store Torv d. 1.10 aflyst | | | torsdag 01-10-2020 - 15.00-15.30 | | Sted:aflyst |
| Debatmøde om klimaplan i Aarhus | | | onsdag 30-09-2020 - 19-21:30 | | Sted:FO-huset, Vester Allé 8 |
| Den grønne Ambassade | | | fredag 25-09-2020 - | | Sted:St. Torv, Aarhus |
| Fællesmøde | | | torsdag 24-09-2020 - 15:30-18:30 | | Sted:Frivillighuset lokalcenter Trøjborg |
| Møde i Klimaborgerrådet | | | tirsdag 22-09-2020 - 19:00 | | Sted:Beboerhuset, Sølystgade |
| Koret mødes | | | torsdag 17-09-2020 - 15:00 - 16:30 | | Sted:Monumentet i mindeparken |
| Koordinationsmøde | | | torsdag 17-09-2020 - 16:30 - 17? | | Sted:Monumentet i mindeparken |
| FÆLLESMØDE igen! | | | torsdag 10-09-2020 - 15:30-18:00 | | Sted:Kulturhuset Kirkegårdsvej |
| Offentlig høringsmøde om mulig overdækning af banegraven | | | tirsdag 08-09-2020 - 17:00 - 18:30 | | Sted:Virtuelt |
| Foredrag: Som gjaldt det livet | | | mandag 07-09-2020 - 19-21 | | Sted:Dokk1 |
| Den grønne Ambassade | | | lørdag 05-09-2020 - | | Sted:St. Torv, Aarhus |
| Folkets Klimamarch i Aarhus | | | lørdag 05-09-2020 - 12:45 - 15:00 | | Sted:Den grønne Ambassade |
| Koordinatorerne møde | | | torsdag 27-08-2020 - 15:30-18:30 | | Sted:hos Marianne (ikke zoom) |
| Aflysning af Fællesmøde | | | torsdag 27-08-2020 - 15.30 | | Sted: |
| OPRÅB Demo mod Aarhus Klimaplan | | | onsdag 26-08-2020 - 15:30 | | Sted:Rådhuset |
| Klimapolitisk Gruppe i Aarhus | | | tirsdag 04-08-2020 - 10-13 | | Sted:Væksthuset, Botanisk Have |
| Den grønne Ambassade | | | lørdag 11-07-2020 - | | Sted:St. Torv, Aarhus |
| Sang- og musikgruppe | | | tirsdag 16-06-2020 - 15-16 | | Sted:Gl. Kirkevej 116A, Hjortshøj |
| Medlemsmøde for alle i BKa-Aarhus | | | tirsdag 16-06-2020 - 16 - 18:30 | | Sted:Gl. Kirkevej 116A, Hjortshøj |
| BKa- indslag i klimateltet Plan B | | | fredag 12-06-2020 - 10:30-11:20 | | Sted:Hos dig selv |
| Debatten på DR2 om klima | | | torsdag 11-06-2020 - 20 | | Sted:Foran tvet |
| Klimatelt - Plan B | | | torsdag 11-06-2020 - 9-19 | | Sted:Hos dig selv |
| Klimapolitisk Gruppe i Aarhus | | | mandag 08-06-2020 - 10-13 | | Sted:Risskov Havef. Have 9 |
| Demonstration, Global Stop 5G Day | | | lørdag 06-06-2020 - 13-16 | | Sted:Rådhuspladsen, Aarhus |
| Sang- og musikgruppe | | | tirsdag 02-06-2020 - 16-18 | | Sted:Botanisk Have |
| Koordinatormøde | | | tirsdag 02-06-2020 - 13:30-15:30 | | Sted:Møllestien 48 |
| Bæredygtig Grøn Trafikløsning for Aarhus | | | mandag 18-05-2020 - 20-22 | | Sted:FO-huset, Vester Allé 8 |
| Naturmødet i Hirtshals | | | torsdag 14-05-2020 - | | Sted:Hos dig selv |
| Klimapolitisk Gruppe i Aarhus | | | onsdag 13-05-2020 - 10-13 | | Sted:Møllestien 48 |
| Koret øver i Mindeparken | | | lørdag 00:00:00 - 15.00-16.30 | | Sted:Monumentet, Mindeparken |
| Koret øver i Mindeparken | | | lørdag 00:00:00 - 15.00-16.30 | | Sted:Monumentet, Mindeparken |
| Koret øver i Mindeparken | | | lørdag 00:00:00 - 15.00-16.30 | | Sted:Monumentet, Mindeparken |
| Koret øver i Mindeparken | | | lørdag 00:00:00 - 15.00-16.30 | | Sted:Monumentet, Mindeparken |
|
|
