I Viborg kæmper vi fra Bedsteforældrenes Klimaaktions lokale afdeling sammen med mange andre imod Hærvejsmotorvejen, som lige nu er i den fase, at anlægsloven er sendt i høring.Selvfølgelig her midt i sommerferieperioden.
Men loven om etablering af dette monstrum af en motorvejsstrækning er altså ikke vedtaget endnu. Man har vedtaget linjeføringen, men ikke stemt om selve anlægsloven. Så der er stadig mulighed for at påvirke beslutningstagerne.
Derfor sætter vi nu en underskriftsindsamling i gang i håb om at mobilisere alle modstandere af dette projekt.
Du skal ikke bruge Mit-id for at skrive under,men du skal bekræfte din underskrift i en mail, som du får tilsendt, umiddelbart efter, at du har skrevet under.
Du har også mulighed for at vælge at være anonym, når du skriver under.
Der er ingen tvivl om, at antallet af underskrifter betyder noget, når det handler om at forsøge at få droppet motorvejsprojektet.
Et projekt som er så skadeligt for naturen, klimaet, drikkevandsressourcer, den oprindelige hærvej og de små lokalsamfund, der bliver “ramt” og mange,mange andre forhold.
Så skriv under og spred budskabet blandt venner og bekendte.
Vi har brug for al den støtte, der kan mobiliseres.
Det har naturen og de små lokalsamfund også!
Du kan komme til underskriftsindsamlingen ved at følge linket herunder.
https://www.openpetition.eu/dk/petition/online/vi-siger-nej-til-en-vestlig-motorvej-udenom-viborg-2
