“Traditionen” tro holdt vi byttemarked på Naturambassaden på den dag, hvor hele Danmark går amok i forbrug – Black Friday.
Som kommentar til det holdt vi byttemarked, og vi følte os godt rustede efter en god omtale i den lokale presse og annoncering bl.a. via opslag på uddannelsesinstitutioner, opslag på vores grønne cykler mm.
Men vi var lidt skuffede over fremmødet, så vi har efterfølgende evalueret. Green Friday faldt sammen med juletræstænding i Viborg (STOR begivenhed) og indvielse af Folkestedet, som er et “upcoming” kulturcenter i vores nedlagte banegårdsbygning.
Så vi er kommet frem til følgende model for næste års Green Friday: Vi afholder byttemarkedet ugen før Green Friday, som også næste år falder sammen med juletræstændingen på torvet.
På selve Green Friday stjæler vi modellen fra Århus med julemændene. Optog gennem byen og ind i vores lokale indkøbscenter mm.
I den sammenhæng har vi tømt byens genbrugsforretninger for julemandskonstumer (alle til halv pris – udsalg af julevarer), så vi har et lager til næste år.
Og to af os “prøvekører” dem lørdag den 14.12 med en skiltevandring, stærkt inspireret af tilsvarende vandringer på Fyn.
Hvor er det godt, vi kan inspirere hinanden.