Hvad svarede partierne?
Hvor grønne er de opstillede partier her i Albertslund? Vi har stillet alle de opstillede partier 12 spørgsmål, om klimahandling. På baggrund af deres svar har vi “scoret”, hvor grønne de er. Se barometeret ovenfor. De stillede spørgsmål kan I se her. Generelt er der forholdsvis bred tilslutning fra mange partier til en række af de grønne indsatser. Stort set alle partier er enige om, at vi skal have biomassen ud af fjernvarme så hurtigt som muligt. Så er der forskellige vurderinger af, hvor hurtigt det så er realistisk Der er også ret bred tilslutning til hastighedsnedsættelser om end det ikke skal gælde for alle veje. Parkeringsafgifter er der også en del tilslutning til, men kun lokalt afgrænsede afgifter. På spørgsmålet om offentlig transport, er der mange partier, der gerne vil undersøge såvel muligheden for gratis transport i Albertslund eller alternativt en nedsættelse af prisen til 15. kr. for en enkelt billet. Der er også bred tilslutning til at udvide antallet af afgange på busserne -særligt i ydertimerne. Hvad angår ladestandere og delebiler, er der derimod mange forbehold, så det er en meget blandet tilslutning. Om solceller langs motorvejene er der fuld tilslutning hele vejen rundt – så det er bare med at gå i gang i den nye kommunalbestyrelse. Spørgsmålet om at skille prisen for af P-plads fra lejen for boligen, skiller også partierne; men de fleste er imod. Hvad angår stop for nedrivninger (bevar eller forsvar), så er der også en overvejende tilslutning. På spørgsmålet om mindre boligstørrelser, er de fleste imod. Hvad angår udledningerne fra kommunale indkøb, er stort set alle partier for. Det samme gælder spørgsmålet om at sætte sætte pejlemærker for forbrugets udledninger. Bemærkninger fra en række af partierne Flere af partierne har imidlertid knyttet en række bemærkninger til deres besvarelse. Selvom ikke alle partier har benyttet sig af dette (hvad vi heller ikke havde bedt om), gengiver vi her alligevel disse bemærkninger, det må være mest fair. Disse bemærkninger samt et samlet skema over partiernes besvarelse kan ses her: Hvad svarede partierne – Rundspørge KV 25
Trafikken – en udfordring for klimaet
Tegning: Svend Westergaard Det er først og fremmest personbiler, dvs. privatbilismen, som er årsag til de store klimaskadelige udledninger på transportområdet. Personbilerne står således for næsten 28 % af kommunens samlede udledninger. Alt dette peger på, at der er behov for en helt ekstraordinær indsats for at reducere klimabelastningen fra de private biler. De fleste bilture er fritidsture (indkøb, hente/bringe, fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter) og de fleste af dem foregår i bil. 45 % af alle bilture er under 5 km. Så vi kan alle sammen yde en indsats for klimaet ved at cykle, gå eller tage bussen. Men det er ikke kun et individuelt ansvar. Kommunen kan også hjælpe til. Undersøgelser viser, at der både skal gulerod og pisk til for at skifte bilen ud med bussen. Det bør derfor være højt på politikernes dagsorden når klimaplanen næste år skal revideres. Og hvad kan vi så gøre? Vi har her en lang række forslag til indsatser: Indfør princippet om “10-minutters byen” i kommuneplanen og dermed i alle lokalplaner. Det betyder, at der ingen steder må være mere end 10 minutters gang til offentlig transport. Flere lokale hastighedsnedsættelser – kun 40 på alle kommunale veje, og nogle ned på 20/25/30 – særligt omkring skoler, institutioner m.v. Parkeringsnormer indebærer en række dilemmaer. Et balanceret forslag er, at normen for stationsnære områder nedsættes til 0,50 (66 %) og til 0,25 (83 %) i de stationsnære kerneområder. Som vi også foreslår som maksimumsnormerne. Nærhed til offentlig transport generelt – i praksis altså busruter skal tælle med her. Albertslund bør gå i spidsen for et samarbejde med alle vestegnens kommuner om ens fælles P-afgift ved indkøbscentre m.v. Derved vil fortrængningseffekten stort set blive forhindret, når der også er afgift på de alternative indkøbsmuligheder. Delebiler bør fritages for afgiften og den bør være lavere (men ikke nul) for elbiler. Udnyt den nye planlov til at stille krav om pladser til delebiler og om flest mulige ladestander i alle lokalplaner. Som minimum ved hver tredje parkeringsplads. Ved alle nybyggerier bør omkostningerne til en plads adskilles fra køb/leje af boligen. Dette bør indgå i dialogen med alle bygherrer. Det bliver derved billigere for familier uden bil. Undersøge om gratis offentlig transport indenfor bygrænsen for byens borgere vil give mening og spare CO2 – fx som forsøg over 2 år. Det er i øjeblikket indført i en række byer: Se bl.a. Holstebro (2-årigt forsøg); Herning (alle lokalruter, 2-årigt forsøg); Fredericia (gratis bybusser for kommunens borger, forsøg ½ år). Udvide antallet af afgange for busserne – også i ydertimerne. Der er ruter i Albertslund, hvor der om aftenen kun er ÉN afgang i timen om aftenen. Ja, men så er fristelsen til at tage bilen simpelthen for stor! Det kan eventuelt undersøges, om det giver mening både CO2e-mæssigt og økonomisk at køre med mindre busser i ydertimerne. Albertslund bør tilsluttes flextur, som er en individuel men alligevel kollektiv transport. Albertslund er stort set den eneste kommune i hovedstadsområdet, der ikke er med. For yderområderne både i kommunen og i resten af hovedstadsområdet er den almindelige kollektive trafik alt for dårlig. Den skal selvfølgelig forbedres men indtil dette sker, er flextur en god løsning. Desuden vil der også være område, hvor det ikke giver menig at have hverken store eller små busser kørende. Her må flextur være løsningen.
Alternativt vælgermøde
Kom til alternativt vælgermøde I stedet for de traditionelle kedelige vælgermøder, forsøger vi med et alternativt format – hvor politikerne lytter mindst lige så meget som de taler. Det er torsdag den 23. oktober kl. 17 – 19.30, hvor vi har lånt kantinen på rådhuset. Se programmet nedenfor. Vælgermødet vil tage udgangspunkt i disse 3 emner: Vi brænder klodens skove af – hvornår stopper vi? Cirka 65 % af vores energi og varme kommer fra afbrænding skadelige biobrændsler.Trafik: Hvordan kommer vi til at køre mindre i bil – særligt fossilbiler? Cykler og kollektiv transport?Privatbilismen står for en meget stor del af vores klimaskadelige adfærd i Albertslund –Forbrugets skadelige klimaaftryk – Hvordan stopper vi vores overforbrug? Det bliver obligatorisk for kommunen at have indsatser, der skal begrænse forbrugets skadelige klimaaftryk1 – hvilke indsatser for hhv. kommunens og borgernes forbrug skal vi satse på? Programmet for mødet vil være således: Velkomst og indledning ved Klimagruppen Albertslund – 10 minutterHver kandidat kommer med en kort præsentation – 2 minutter per parti.Samtalesaloner i 3 runder:Kandidaterne trækker lod om bordnummer til samtale salonerne.Borgerne trækker også numre til første runde.Der vil være en facilitator ved hvert bord.de første 12 minutter af hver runde må kandidaterne kun lytte til borgerne.Efter hver runde skifter Kandidaterne til et nyt bord – borgerne kan skifte bord, hvis de ønsker. Bord A: Vi brænder klodens skove af – hvornår stopper vi? – 20 minutter Bord B: Trafik: Privatbilismen: hvordan kommer vi til at køre mindre i bil – særligt fossilbiler? Cykler og kollektiv transport? – 20 minutter. Pause 10 minutter Bord C: Forbrugets skadelige klimaaftryk – hvilke indsatser for hhv. kommunens og borgernes forbrug skal vi satse på? – 20 minutter.Kandidaterne samles i et panel, hvor hver kandidat får 5 minutter til at reflektere over hvad de har hørt og hvad de tager med til arbejdet i den nye kommunalbestyrelse.Hvis der er tid til overs tager vi en spørgerunde.Tak for i dag og godt valg til alle. Klimagruppen Albertslund Klimabevægelsen & Bedsteforældrenes KlimaAktion
Hvad vil partierne i Albertslund med klimaet – vi spørger dem her op til kommunalvalget
Grøn, grønnere grønnest Til de politiske partier Albertslund er på mange områder godt med i indsatserne for at begrænse den globale opvarmning. Det har I og jeres kollegaer fra tidligere et stort ansvar for. Tak for det. Alligevel er vi desværre langt fra at være i mål med vores andel af de nødvendige reduktioner i ft. Parisaftalens mål. Vi, fra Klimagruppen Albertslund, er bekymrede for klimaet og dermed for fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi vil bakke aktivt op om de partier og politikere, der vil være med til at forstærke indsatsen mod klimaforandringerne. Nedenfor stiller vi jer derfor 12 vigtige spørgsmål om jeres holdninger til klimahandling i Albertslund. Svarene vil vi – på forskellige måder – give videre til byens borgere. Vi brænder klodens træer – biomasse Baggrund Det afgørende i forhold til klimaforandringerne er, at mængden af CO2e i atmosfæren ikke stiger – og her har udledninger fra biobrændsler stor betydning selvom de officielt regnes for CO2 neutrale. Men de er ikke klimaneutrale, det tager op til 50 – 100 år før den udledning, der finder sted i dag igen er opsuget af nye træer. Det er lige netop i denne periode, mængden af CO2e IKKE må stige, hvis vi skal begrænse klimaforandringerne! Biomasse udgør i 2023 stadig mere end 65 % af den kombinerede el- og varmeproduktion i Albertslund. Vi er godt klar over, at vi ikke fra den ene dag til den anden kan stoppe med at brænde træ af; men vi kan sætte hastigheden op for udfasningen af biobrændsler og vi kan sætte en konkret slutdato på udfasningen. Den nye analyse af elektrificeringen af varmesystemet i hovedstadsområdet viser tydeligt, at det ikke er en uoverkommelig og alt for dyr opgave. 1. Hvornår vil I forpligtige jer til at biobrændsler udfases af kraft/varme i Albertslund? A: i 2035; B: i 2040; C: 2045 eller D: senere? Trafik Baggrund Det er først og fremmest personbiler, dvs. privatbilismen, som er årsag til de store klimaskadelige udledninger på transportområdet. Udledningerne fra privatbilismen i Albertslund viser godt nok et fald på 25 % i perioden 2018 til 2023 (seneste år vi har tal for). Men desværre er kurven herefter fladet ud. Personbilerne står således stadig for næsten 28 % af kommunens samlede udledninger. Alt dette peger på, at der er behov for en helt ekstraordinær indsats for at reducere klimabelastningen fra de private biler. En række undersøgelser igennem tiderne har vist, at det kræver både gulerod og pisk at flytte fra bil til bus. I de følgende forslag er både guleroden og pisken repræsenteret. 2. Vil I arbejde for at hastighedens for de kommunale veje nedsættes til A: 40 km/t på alle kommunale veje; B: 40 km/t på kommunale veje, bortset fra enkelte, hvor det ikke giver mening eller C: Vil ikke arbejde for nedsat hastighed Parkeringsafgifter er et middel, der kan flytte bilister over til cykel eller kollektiv transport. Dette er dokumenteret af både danske og norske undersøgelser. “Hvis det er lige hurtigt at køre en given tur i bil eller med kollektiv trafik, vil … ca. 75% vil anvende kollektiv trafik, hvis der er parkeringsafgifter.” Det samme gælder “selvom det tager dobbelt så lang tid at køre kollektivt som at tage bilen”.2 Det er også vigtigt, at understrege, at formålet ikke skal være at tjene penge til kommunen, men at begrænse biltrafikken. 3. Bør Albertslund gå i spidsen for et samarbejde med alle vestegnens kommuner om ens fælles P-afgift ved indkøbscentre m.v. A: Ja; B: Nej, men vi vil arbejde for lokale P afgifter eller C: Nej, vi er imod P afgifter En af barriererne for at flytte folk fra bilen over i offentlig transport er prisen. I en række byer er det netop besluttet at indføre gratis offentlig transport for byens borgere: Se bl.a. Holstebro (2-årigt forsøg); Herning (alle lokalruter, 2-årigt forsøg); Fredericia (gratis bybusser for kommunens borger, forsøg ½ år). I Odense har man sænket billetprisen fra 23 kr. for en enkelt billet til kun 15 kr. (og kommunen har tjent penge på det). Det samme foreslår både Socialdemokratiet og SF i Aarhus. I Odense er det simpelthen lagt ind i Rejsekortet (Odense NU billet). Dette skal naturligvis kombineres med en forbedring af forholdene for cyklister og gående. 4. Vil I undersøge om gratis offentlig transport indenfor bygrænsen for byens borgere vil give mening og spare CO2 – fx som forsøg over 2 år. Eller undersøge om det at sænke billetprisen for byen borger til 15 kr. for en enkelt billet (og forholdsvis tilsvarende sænkning af priserne for de øvrige billetkategorier) vil give mening og spare CO2? A: Ja; Vil undersøge gratis transport; B: Ja, vi vil undersøge en prisnedsættelse; C: Ja, vil vil undersøge begge eller D: Nej vil vil ikke arbejde for nogen af delene. Udover prisen er hyppigheden også vigtigt for at flytte fra bil til bus. 5. Vil I udvide antallet af afgange for busserne – særligt i ydertimerne? Og her måske satse på mindre busser, som Movia allerede kører med, fx i Faxe? A: Ja; B: Nej Delebiler er også et redskab til at begrænse bilejerskabet. Det kræver, at der er P-plads til dem, både standpladser og der, hvor man skal hen. Vi er klar over, at der nogle steder findes ubenyttede delebilspladser. Her er det muligt at lave bestemmelser i en lokalplan således, at der når behovet opstår kan omdannes almindelige p-pladser til pladser reserveret delebiler – på samme måde, som bestemmelser i øjeblikket findes i fm. cykel pladser. Ligeledes er el-biler mindre skadelige end benzin- og dieselbiler. Og selvom de på lidt længere sigt må siges at være et overgangsfænomen indtil henholdsvis den kollektive transport og COD (Car On Demand) er tilstrækkeligt udbygget, så skal de fremmes i den nuværende situation – dvs. de skal kunne lades op. 6. Vil I udnytte den nye planlov til at stille krav om flest mulige ladestandere og om flest mulig pladser til delebiler (som aktuelle eller reserverede til fremtidigt behov) i lokalplanerne. A: Ja; B: Nej Arealerne omkring trafikkorridorerne kan
Hvordan går det med klimahandling i Albertslund
Se farvekode til hjulet forneden En hel stribe meningsmålinger her på det seneste viser enslydende, at borgerne mener det går for langsomt med at bekæmpe klimaforandringerne. Senest en stor EU undersøgelse men også en analyse fra maj i år, som viser, at mere end halvdelen ønsker af endnu mere klimahandling fra kommunerne, mens blot én ud af tyve mener, at kommunen bør engagere sig mindre i den grønne omstilling.1 Men hvordan står det egentlig til med klimahandling i Albertslund? Gør vi nok? Er vores indsatser tilstrækkelige? Tænketanken Concito har, som rådgiver for Klimaalliancen, som er det kommunale samarbejde om klima, udgivet “Status på kommunernes klimahandling – etablering af et monitoreringssystem” 2. Den viser, at det for landets kommuner som helhed går det rigtige vej; men at det går for langsomt – alt for langsomt – med den overordnede reduktion af udledningerne. Concito har udviklet et monitoreringssystem for kommunal klimahandling, som de mener “ofte giver de et mere præcist billede af fremskridt inden for specifikke indsatsområder end den samlede drivhusgasudledning alene”. Det er dermed også et rigtig godt redskab for kommunerne mht at fremme fokuseret klimahandling. De illustrerer grafisk hvordan det går i form af et “indikatorhjul”. Her kan man se, om det går fremad, går for langsomt, står i stampe eller går tilbage for de 16 områder, som indgår. I tilknytning har de fremlagt deres data i et “Dashboard” hvor de er muligt at trække data ud for sin egen kommune. Ved hjælp af disse data, har vi fremstillet et lignende indikatorhjul for Albertslund. Hjulet viser tydeligt, hvor det går godt, men også hvor der især er behov for at sætte mere skub i indsatserne for at reducere vores skadelige adfærd i ft. Klimaet. På en række områder går det i den rigtige retning i Albertslund – omend det går alt forlangsomt – fx skovrejsning og vedvarende energi. På et enkelt område er vi helt grønne: fjernvarmen. Der er dog tre områder, som er røde – hvor det går det den forkerte vej. Det er Brændsler, der handler om afbrændingen af vores træer. Trafik, der drejer sig om, at vi kører alt for meget i biler, især fossilbiler og endelig Bygningsareal, som handler om, at vi bygger for meget nyt og for stort. I kommende indlæg vil vi komme ind på disse områder. Konklusionen er klar: Der er brug for at sætte farten op og vores indsatser.“Stay tuned” – i den kommende tid vil vi uddybe hver af disse områder. 1 https://europa.eu/eurobarometer/surveys/detail/3472 og https://gate21.dk/energi/stor-folkelig-opbakning-til-kommunernes-klimahandling/2 https://concito.dk/udgivelser/status_paa_kommunernes_klimahandling_april2025 Nedenfor gengives Concitos indikatorhjul for alle landets kommuner samlet set. Link til metodenotat for det Albertslund’ske indikatorhjul: Indikatorhjul for klimahandling – albertslund – metodenotat uden billeder
Europæiske bedsteforældre hilser klimadom velkommen
“Let this be the long-awaited turning point”. Sådan lyder det håbefuldt fra European Grandparents for Climate (EGC), som BKA er medlem af. Håbet er næret af den skelsættende dom i FN’S højeste domstol, I.J.C, som for nylig slog fast at det er i strid med folkeretten og kan være ansvarspådragende, hvis stater ikke forsøger at bremse klimaforandringerne. Læs erklæringen på dansk: Erklæring fra European Grandparents for Climate om ICJ’s rådgivende udtalelse af 23. juli 2025 Vi, europæiske bedsteforældre for klimaet, byder Den Internationale Domstols rådgivende udtalelse af 23. juli 2025 om staternes forpligtelser i forbindelse med klimaændringer varmt velkommen og udtrykker vores dybe tilfredshed med denne utvetydige afgørelse. Denne skelsættende udtalelse levner ingen tvivl: Beskyttelse af klimaet er ikke blot en politisk eller økonomisk overvejelse eller mulighed, men et grundlæggende spørgsmål om menneskerettigheder. Domstolen har gjort det umiskendeligt klart, at stater har bindende juridiske forpligtelser til at træffe stærke og øjeblikkelige foranstaltninger for at bekæmpe klimaændringer for at beskytte både nuværende og fremtidige generationer. Som en organisation, der er forpligtet til klimaretfærdighed og ansvar på tværs af generationer, opfordrer vi kraftigt alle stater, der anerkender Den Internationale Domstols autoritet, til at handle hurtigt og omfattende for at tilpasse deres nationale politikker og lovgivning til den nuværende afgørelse. Den udtrykker også, at der ikke er tid at spilde. Denne enstemmige udtalelse understreger, hvad videnskab, etik og utallige borgeres stemmer har sagt i årevis: at beskytte vores planets klima er ikke valgfrit – det er et juridisk og moralsk imperativ. Lad dette være det længe ventede vendepunkt. Link til den engelske hjemmeside med erklæringen: European Grandparents for Climate, warmly welcome the International Court of Justice’s Advisory Opinion of 23 July 2025
Kom (gratis) med i biografen – Landbrugets Natur
Klimaforum i Albertslund inviterer til en tur i biografen: Torsdag den 10. april kl. 18.30 Kan vi dyrke vores mad i pagt med naturen? Kan vi i virkeligheden genopbygge naturen med landbruget? I filmen ”Landbrugets Natur” møder vi en række danske jordbrugere og deres bud på et naturvenligt, regenerativt landbrug, der dyrker næringsholdig mad til mennesker, skaber biodiversitet over og under jorden, binder kulstof, opbygger jordens frugtbarhed og genetablerer vores vand- og kulstofcyklusser. Udvalgte forskere og eksperter supplerer med relevante forklaringer og refleksioner. Filmen er således fyldt med visioner og nyttig naturvidenskabelig information, men den er også smuk og helende på sin helt egen måde og kan ses af alle. Den får os til at mærke, hvordan et livsbekræftende landbrug føles. Dermed håber instruktøren på at skabe en længsel, som i bedste fald vil være med til at inspirere os til at skubbe mod et nyt paradigme. Vi har til og med lokket instruktøren selv til at komme og indlede samt facilitere en samtale efter filmen om det danske landbrug.
OVERforbrugsdagen i Albertslund
Så havde vi vores snart traditionelle skiltedemo på OVERforbrugsdagen. Man klimasamtaler med forbipasserende Tilføj din overskrift her
Alt for mange biler i byerne
Vi kan ikke begrænse klimaforandringerne uden en betydelig reduktion af privat bilismen Klimabevægelsen og Bedsteforældrenes KlimaAktion har netop sendt nedenstående brev til vores Miljø- og byudvalg i Albertslund: Til Miljø- og byudvalget På mødet den 25. februar skal I drøfte mobilitet på baggrund af den nylige mobilitetsanalyse men også i ft. revisionen af klimaplanen, som skal gennemføres i år. Som det fremgår af den seneste status på klimaplanen, står det ikke godt til med at få reduceret klimabelastningen fra trafikken. Ifølge de seneste tilgængelige tal udgør belastningen fra transportområdet 55% af CO2e udledningerne fra Albertslund som geografisk område. Den altovervejende del heraf stammer fra personbiler, altså privatbilismen. For at vi i Albertslund yder vores rimelige og retfærdige andel af bestræbelserne for at begrænse den globale opvarmning og de kommende klimakatastrofer, er det derfor nødvendigt med en markant reduktion af privatbilismen i kommunen – hurtigst muligt. Mobilitetsanalysen viser at betydelige reduktioner kun kan ske ved en massiv forbedring af den kollektive trafik kombineret med kørselsafgifter – altså både gulerod og pisk. Det er videnskabeligt velunderbygget, at bedre og billig offentlig transport ikke er tilstrækkeligt til at flytte bilister over til det kollektive. Det klimamæssigt optimale scenarie i analysen er desuden: det bedste til at reducere trængslendet, hvor der er mest støjreduktionSamtidig det samfundsmæssigt billigste. Vi vil derfor for det første opfordre til, at Albertslund går i spidsen for at få gennemført begge dele – som Steen Christiansen allerede har været ude og tilslutte sig i P4 – under den selvfølgelige forudsætning, at provenuet anvendes til forbedringer af den kollektive transport. Der er folk, som er afhængige af en bil. Men dette kan tilgodeses af, at taksterne differentieres på geografi (hvor man kører), tidspunkt (hvornår man kører) og måske også bilens klimaftryk. Desuden særordninger for håndværkere og handicappede. Desuden kan en gradvis indfasning med stigende afgifter efterhånden som forbedringerne af den kollektive transport gennemføres hjælpe. For det andet har vi allerede her en række forslag til, hvordan vi også her i Albertslund allerede nu kan begynde på indsatser der virker. Vi vil i det videre forløb om revision af klimaplanen fremlægge en lang række yderligere forslag. Men nogle oplagte Albertslund selv kan beslutte eller arbejde ihærdigt for: 1. For at reducere behovet for en bil til pendling, kan Albertslund oprette en cirkelbus, der cirkler mellem boligområder og knudepunkterne for offentlig transport i kommunen, først og fremmest S-tog og letbane. Der findes en lignende løsning i Glostrup, så til en start kan man undersøge, hvordan den virker og hvad effekten har været. Hvis det her viser sig, at der kan opnås god effekt, så kan cirkelbussen begynde som et 2-årigt forsøg. 2. En af de store barrierer for at skifte til den offentlige transport er prisen. Så Albertslund bør derfor går i spidsen for at prisen sænkes betydeligt. Konkret kan den ovennævnte cirkelbus gøres gratis eller markant billig. Kommunen bør arbejde for, at taksterne for den kollektive transport nedsættes markant – så priserne svarer til den prisudvikling, der har været på benzin siden 1970. 3. Flere lokale hastighedsnedsættelser – kun 30 på alle kommunale veje, og nogle ned på 20/25 – særligt omkring skoler, institutioner m.v. Vi skal her rose den kommunale reaktion på trafikministerens klimaskadelige og udemokratiske forslag om at begrænse den kommunale indflydelse på trafikplanlægningen i kommunerne. 4. Parkeringsnormer indebærer en række dilemmaer. Efter vores opfattelse er et balanceret forslag dette: at normen for stationsnære områder nedsættes til 0,50 (66 %) og til 0,25 (83 %) i de stationsnære kerneområder. Som vi også foreslår som maksimumsnormerne. Desuden vil vi foreslå, at det ikke kun er nærheden til en station, der tæller, men i lige så høj grad nærheden til offentlig transport generelt – i praksis altså busruter. 5. Parkeringsafgifter har både fordele og ulemper. Kommunen kan undersøge om man kan lave en så lav afgift, at der på den ene side er incitament til ikke at bruge bilen, men på den anden side ikke nedsætter omsætningen i centrene markant. 6. Albertslund kan også gå i spidsen for et samarbejde med alle vestegnens kommuner om ens fælles P-afgift. Derved vil fortrængningseffekten blive stort set forhindret, når der også er afgift på de alternative indkøbsmuligheder. Delebiler bør fritages for afgiften og den bør være lavere (men ikke nul) for elbiler. 7. Det skal være nemmere for at komme rundt med cykler, barnevogne og rollatorer. Herunder en bedre cykeladgang til centeret (det skal være lige så nemt som med bil). Der skal altid være niveaufri adgang til alle busstoppesteder. 8. Albertslund bør fremme forslaget til ny bro over jernbanen ved den østlige ende af perronen. Det er et rigtig godt forslag, som kommunen har fået udarbejdet og det bør være muligt at få de nødvendige partnere til at bidrage med finansieringen. 9. Bredere cykelstier, evt. ved at sløjfe p-pladser (særligt hvor der er gadeparkering) – det vil også gøre det nemmere for elcykler. 10. Fremme arbejdet for flere og bedre super cykelstier: a. Alle nye super cykelstier skal være i eget trache og med kantsten til afgrænsning. b. Super cykelstier skal ikke gå igennem boligområder, hvor der er mange gående og hvor stierne er fælles for gående og cyklister. c. Super cykelstier skal fortsættes helt til vejkryds som cykelsti – og ikke afløses af bilernes højresvingsbane kort før krydset. d. Cykelbanen over krydset skal males i egen farve – fx den orange, der er brugt til rutemarkeringer. e. Hvis der er busstoppesteder ved cykelstien, skal læskuret trækkes frem, så cykelstien kan føres bag om læskuret. f. Skiltningen / afmærkningen af ruten skal forbedres g. De eksisterende super cykelstier opgraderes i ft. ovenstående. Vi glæder os til at komme i dialog med jer om disse og en række øvrige forslag, vil senere vil komme tilbage med. På vegne af Klimabevægelsen og Bedsteforældrenes KlimaAktion i Albertslund Med venlig hilsen Alex Larsen
Godt nytår – også til klimaet. Åbent brev til borgmester og kommunalbestyrelsen
Til Borgmester Steen Christiansen og kommunalbestyrelsen 2025 er året, hvor der står to vigtige begivenheder for døren for klimaudfordringerne her i Albertslund: Dels skal vi have et kommunalvalg til november, hvor det gælder om at få valgt politikerne ind, der er grønne og vil gå ind for meget mere klimahandling i Albertslund. Dels skal vores kommunale klimaplan opdateres og revideres – med nye mål og nye indsatser. Vi fra bedsteforældrene og Klimabevægelsen i Albertslund har 3 nytårsønsker til den nye klimaplan 1. CO2 budgetmål i stedet for punktmål – og i det hele taget nye og mere ambitiøse mål. 2. Mere fart på med at få stoppet for afbrændingen af vores skove – både i Danmark, i Amazonas og i Litauen m.v. Altså hurtigere stop for afbrændingen af træpiller og anden CO2 udledende biomasse. 3. Mål og indsatser for de forbrugsbaserede udledninger – både kommunens eget forbrug men også vores alle sammens forbrug her i kommunen. CO2 budgetmål – altså et konkret budget for hvor meget CO2 vi kan tillade os at udlede for at overholde Parisaftalens mål om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grad. Både frem til 2030 og til 2050. Dette i stedet for blot mål om hvor meget de årlige udledninger skal være reduceret med i hhv. 2030 (70%) og 2050 – klimaplanens nuværende mål for 2030 er 70%. Måske lyder det lidt teknisk og ikke så vildt, men det vil få store positive konsekvenser for vores klimaindsatser. Det betyder nemlig, at vi som minimum skal satse på lineære reduktioner, dvs. at vi skal reducere mindst lige meget hvert år. I modsætning til et punktmål derimod, hvor vi kan vente med reduktioner til lige før 2030 (den berygtede “hockeystav”). Og hvorfor har det så betydning, jo det har det fordi det er den samlede mængde af den ophobede CO2 i atmosfæren, der har betydning for den samlede klimabelastning, altså hvor slem den globale opvarmning bliver og hvor store konsekvenser i form af klimakatastrofer vi oplever. Et budgetmål vil dermed være en tilskyndelse til at sætte endnu mere fart i klimahandling der reelt, her og nu begrænser udledningerne. Det kan her tilføjes, at et budgetmål også er klimarådets anbefaling til regeringen for den revision af klimaloven, som skal finde sted i 2025. Biomasse – hvis alle lande brugte de samme mængder biomasse som os i Danmark, ville alle skove i hele verden være væk om 50 år. Vores varme i Albertslund skyldes for to tredjedeles vedkommende afbrænding af træ – o. 64% (fra energistyrelsens opgørelse). Afbrændingen af træ udleder her og nu enorme mængder CO2, som vil ophobes i atmosfæren og vil forværre den globale opvarmning. Denne CO2 vil godt nok på sigt blive opsuget af de træer, der bør plantes til erstatning for de afbrændte. Denne opsugning vil imidlertid først ske når træerne har vokset sig store – men så er skaden sket. Problemet er, at den nuværende klimaplan først vil gøre noget ved dette i perioden efter 2030. Det er alt for sent. Desuden har vi brug for alt det træ vi brænder af i dag til mange andre formål i den grønne omstilling, fx som byggematerialer. Så derfor bør Albertslund i VEKS og i “Hovedstadens Varmeforsyning” stille sig i spidsen for en meget hurtigere udfasning af træ og andre klimaskadelige biomasse brændsler. Samt en hurtigere omstilling til reelt vedvarende energikilder til vores varme og el. Vi foreslår at den nye klimaplan får et mål om, at al klimaskadelig biomasse er udfaset senest i 2032. Forbrugets udledninger – i dag regnes de udledninger som skyldes vores forbrug ikke med i klimaregnskabet eller klimaplanen. Hverken klimaaftrykket fra kommunens eget forbrug eller vores alle sammens (borgernes) forbrug. Energistyrelsen har beregnet, at hvis disse udledninger skal tælles med, vil Danmarks skadelige klimaaftryk være mindst 50% større. Det er jo i høj grad vores levevis og vores forbrug der er drivkraften i de drivhusgasudledninger, der skaber ravage i klodens klima. I forbindelse med revisionen af klimaplanen i 2025, skal den godkendes (certificeres) af Klimaalliancen, der er kommunernes samarbejdsorganisation om klimaplanerne. Det er allerede meldt ud, at denne godkendelse vil indeholde krav om at vi som kommune skal arbejde med at reducere disse forbrugsudledninger. Flere kommuner, opgør allerede de forbrugsbaserede udledninger i deres klimaplaner og klimaregnskab. Som det udtrykkes af Klimaalliancen, skal “kommunen arbejde med at reducere alle udledningskilder, både de udledninger, der sker i kommunen, og dem, der sker andre steder … Dette vil hjælpe med at håndtere kommunens relative globale klimapåvirkning og ansvar i global sammenhæng” (Klimaalliancens grundlag: C40 Cities Climate Transition Framework). Som naturlig konsekvens heraf bør de forbrugsbaserede udledninger selvfølgelig også indgå i vores klimaregnskab – ellers kan vi jo ikke følge med i om vi faktisk formår at nedbringe vores samlede klimaaftryk. Klimaalliancen er i fuld gang med at udvikle et værktøj til at opgøre de forbrugsbaserede udledninger. Ud over disse fromme ønsker, har vi mange konkrete forslag til skærpede mål og forstærkede indsatser til den nye klimaplan. Disse vil vi fremlægge i kommende henvendelser foruden at vi vil fremlægge dem i det kommunale klimaforum. Med klimavenlig hilsen Klimabevægelsen og bedsteforældrenes KlimaAktion i Albertslund