‘Klimamarch for et grønt Aalborg’

Klimamarch for et grønt Aalborg Som optakt til kommunalvalget kalder ni grønne organisationer og fem partier til ‘Klimamarch for et grønt Aalborg’ lørdag den 15. november. FAKTA om Klimamarch for et grønt Aalborg: Tid: Lørdag den 15. november 2025 kl. 11:00 – 14:00 Sted: Ruten begynder og slutter på Nytorv (1. og 4. pitstop) med pitstop undervejs på Budolfi Plads (2. pitstop) og Frederikstorv (3. pitstop) Donationer: Klimamarch for et grønt Aalborg er støttet af Klimabevægelsen, Danmarks Naturfredningsforening og Cyklistforbundet Arrangører:Bedsteforældrenes KlimaAktion (BKA) AalborgDanmarks Naturfredningsforening (DN), AalborgCyklistforbundet, Aalborg Afd.Aalborgs Grønne HjerterBorgerbevægelsen mod en motorvej i EgholmlinjenDet Grønne Valgforbund (Socialistisk Folkeparti, Radikale, Enhedslisten, Alternativet)
BKA Aalborg i Stadsarkivet

Flere medlemmer af BKA Aalborg har, i den seneste tid, haft travlt med at dokumenterer BKA Aalborgs virke i billeder og tekster siden stiftelsen i 2018. Vi har haft god hjælp af arkivar Bente Jensen fra Aalborg Stadsarkiv Følg nedenstående link og se resultatet Brug dette link God fornøjelse
Jordhealing ugentlig.

Efter sommerferien fortsætte vi jordhealingen hver tirsdag kl. 11- 11.20. Klima og miljø har brug for os NU. Vi starter i uge 35. Jeg vil være i staudehaven neden for Kain statuen i Sohngårdsholmsparken, og der er I yderst velkomne til at deltage. De af jer der mediterer selv, har også mulighed for at deltage hjemmefra på det tidspunkt. Sæt dig ned og forbind dig til healinggruppen ved at fornemme rosens duft, indånd den og kom ind i hjertet. Læg bare hånden på hjertet og se at lyset strømmer til dig fra solstjernen, mærk det. Tag dig god tid, og spred derefter dette lys ved hjælp af tankens kraft, til personer, steder og lande med behov for støtte. Se regeringsledere og ledere for klimaet og miljøet i dette lys. Måske ser de deres område i et nyt lys, og ser nye muligheder, ny udvikling, som de kan handle på. Sidst men ikke mindst se selve jordkloden, jorden, vandet og luften i det strålede lys, se det trives og give næring videre til planter, dyr og mennesker. Se lyset skabe liv og balance mellem alle mennesker og lande, så de trives og har det godt.
Jordhealing 4/7

Jeg er i Sohngårdaholmsparken fredag den 4/7 kl. 11 ved Kainstatuen. Har du tid og lyst til at deltage, er du velkommen. Jeg tænker, at jeg vil bruge ordene ground, at give, at bygge og at være stille ved jordhealingen. Det er ord som forbindes med jordens element. Kh. Kirsten Miltersen
Jordhealing

Jordhealing den 23/6 kl 11 i Sohngårdsholmsparken. Vi mødes ved Kainstatuen. Jordhealing, dvs at se jordens atmosfære, dens muld, og vandløb i god balance, til gavn for planter, dyr og mennesker. Kan vi gøre det alene? Nej men når vi tankemæssigt forener os med alle andre, som også ønsker en bedre jord, så gør vi en forskel. Ses vi? ❤️ Kirsten Miltersen
Hvorfor mere motorvej nord for fjorden?

Til jer der vil forberede jer på vores 15-km-tur på fredag den 13. juni (vi starter klokken 10, se opslag i øvrigt), er her et link til vejdirektoratets kort over motorvejsplanen på det stræk, vi skal gå. Her er også link til ruten. Jeg glæder mig både til at gå og til at opleve de skønne områder nord for fjorden. Og så glæder jeg mig til at dele mine oplevelser og ikke mindst tanker med jer, der går med. https://api.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/2021-02/9095_oversigtsplaner_etape4.jpg https://ruteplanner.iform.dk/rute/noerresundby/dobbeltcaminorute-15-km-lindholm-vestbjerg KH på Caminogruppens vegne: Hanne P
Jordhealing

Jordhealing den 3/6 kl. 11, hvor vi mødes ved statuen i Sohngårdshomsparken. Lad os åbne døren til i fællesskab at gøre noget for jordens klima og miljø, som jo bliver påvirket af menneskenes handlinger og værdier. Lad lyset skinne.
Rapport fra Egholmcaminoen

12. maj klokken 17.15 – 19. Dejlig men lidt ensom tur på første Egholmcamino-etape Svenstrup -Dall- Østerådal Syd. Der blev tid til at sammenligne den nye plan fra Vejdirektoratet, som skulle være bedre i forhold til trafiksikkerhed. Men som også kommer til at fylde mere i selve Ådalen. Det er en helt særlig oplevelse at gå i landskabet og sætte sig ind i tingene frem for bare at se Egholmlinjen på computeren hjemme i stuen. Det havde været skønt at kunne dele oplevelsen med nogen, men med Sisse Bymus i rygsækken er jeg heldigvis aldrig helt alene. Den oprindelige plan fra Vejdirektoratet er til venstre (med gul rute tegnet ind), og den nye er så den højre. Mange hilsner fra Hanne (og Sisse, som I må nøjes med at se på Facebook).
Mere om egholm-caminogåturen mandag aften Svenstrup og Dall

Hej Aalborg! Jeg håber, I møder op på mandag den 12. maj kl.17.15 til en fin lille Svenstrup-Dall vandring i det sydlige af Ådalen, hvor vi vil se på natur og sammenligne med Vejdirektoratets kort over den planlagte motorvej i Egholmlinjen. Her er et link til ruten, som er på ca 5,5 km. https://ruteplanner.iform.dk/rute/svenstrup/camino-1-rundtur-svenstrup-dall Jeg håber, vi ses.
Jordhealing

Jorden har brug for masser af god lysenergi, for at kunne skabe harmoni og balance og yde den vitalitet, som planter, dyr og mennesker har brug for til næres og trives. Vi ses mandag den 5. maj i Sohngårdsparken ved statuen foran slottet. Tag gerne paraply med, hvis vejret ser ud til regn. Skriv gerne den 14. maj ind som følgende dato. samme sted og samme tid. Kærlig hilsen Kirsten Miltersen