Havet går AMOC
Jeg har lyttet til et uhyggeligt foredrag i Folkeuniversitetet. Professor Katherine Richardson talte om: HAVETS tilstand mod nord. Lige nu bliver Atlanterhavet stadig varmere. Vi danskere kan nyde et forholdsvist mildt klima med stigende gennemsnitstemperaturer trods vores beliggenhed så nordligt som på den 56. breddegrad, fordi havet er varmt. Men Grønlands is er ved at smelte. Da isen består af ferskvand, kan den ikke synke i det salte hav. Det betyder, at vandet i Nordatlanten vil blive koldere og dermed også luftens temperatur. AMOC, en forkortelse for Atlantic Meridional Overturning Circulation, som er havstrømmene i Atlanterhavet, vil blive kolde. (Golfstrømmen er en del af AMOC). Måske er vi allerede nu nået til ”the tipping point”, eller vi vil nå dertil inden for en overskuelig årrække. Måske er det allerede for sent at standse udviklingen. Der er meget, vi ikke ved. Det er som bekendt svært at spå og også forudsige fremtiden, selv med nok så gode modeller og beregninger. Hvilken regnemodel er den rigtige, og kan vi være sikre på det? Forskerne er ikke helt enige, og det gør budskabet til politikerne svagere. Hvorfor kalder jeg Katherine Richardsons foredrag om HAVET uhyggeligt? Jo, fordi det helt slår benene væk under mig. Her går vi BKA`er og taler om Odense Fjord og et muligt grisevalg, og så kommer denne stærke stemme og siger: Det er muligvis allerede for sent at standse udviklingen og redde vores kendte verden. Om 20 år kan Danmark være betydeligt koldere end nu, hele året. Om 30 år måske 10 grader koldere, og hele vores nuværende økosystem vil være ødelagt. Sammen med godt 40 internationale forskere har Katherine Richardson henvendt sig Nordisk Ministerråd og har råbt alarm: Vi handler uansvarligt med vores klima og vores ressourcer. I må lytte! men tilsyneladende uden respons eller handling. Alligevel vil jeg mene, at vi i BKA og i Klimabevægelsen skal blive ved med at råbe op, og gerne råbe endnu højere. Vi skal blive ved med vores nålestik til landbrug og industri og politikere. Vi skal støtte alle grønne tiltag. Vi skal gøre vores bedste for at sprede oplysning, og vi må ikke give op. Pia Sigmund, februar 2026
FRØ – en dobbelt oplevelse
Den store sal i Odenses Cafébiografen var fyldt til premieren på Isabelle Denaros film Frø den 26. januar, og det selv om der var varslet snestorm over Fyn. Først fortalte instruktøren om baggrunden for filmen. Det var vigtig baggrundsviden, som filmen ikke omtaler, og som gjorde aftenen til en dobbelt oplevelse. Først viden og fakta, så en vidunderlig smuk film med portrætter af fem-seks skandinaviske frøavlere og deres arbejde med at genopdyrke gamle og næsten glemte frø. Isabelle Denaro tænker ”frøtanker”, siger hun: Hun fortalte, at EU’s frølovgivning er under revision. Det nye lovforslag tilgodeser de store frøproducenters interesser og vil blive vældig bureaukratisk opbygget. Tidligere var der mange frøproducenter i Norden, nu er der kun ganske få. Kun 0,5% af de frø, vi dyrker, bliver produceret i Danmark og er dermed tilpasset til danske forhold. Videre fortalte hun, at 75% af vores gamle frøarter er forsvundet. Hvad sker der med biodiversiteten? De konventionelt dyrkede planter har intet immunforsvar, og derfor er pesticider nødvendige. Så fulgte filmen – en vidunderlig film. Filmet i et roligt tempo og uden unødvendig støj og muzak. Man kommer helt nær på de forskellige frøavlere, der dyrker hver deres grøntsager og planter, tilpasset stedet og klimaet, med en alvor og et livsmod, der gør indtryk. Der bliver byttet frø på livet løs og eksperimenteret og arbejdet: ”Frø er lavet til at putte i lommen og tage med.” Tætte netværk forbinder de gårde, der arbejder med at genopdyrke gamle, aldeles levedygtige planter. I Norge er hele 60 gårde med i bevægelsen. Isabelle Denaro har tidligere skabt og instrueret filmen ”Landbrugets natur” om regnerativt landbrug. FRØ er skabt i samarbejde med Nordic Seed Alliance, en organisation, der arbejder utrætteligt med lobbyisme. En crowdfunding for filmen er stadig i gang. Se Nordic Seed Alliances facebookside. Pia Sigmund, Odense
Landbrug
Hvilken bog skal være den næste, du læser? Her kommer en anbefaling til din næste bog – og en stor ros til vores Teater Momentum i Odense. Januar 2026 er kun halvvejs forbi, og Momentum har allerede haft to arrangementer, der sætter fokus på klima og miljø. Jeg har set ”Brevet”, en samtale mellem skuespilleren Mette Gregersen og Momentums leder, Jeppe Sand, ud fra et brev, skrevet af journalisten Rasmus Hage Dalland. Brevet var helt nyt for de to, og der udspandt sig en god samtale mellem dem. Men endnu bedre blev det, da vi tilhørere fik lov til at tale med. Mange tog ordet: Skal landbruget stadig have lov til at fylde så meget? Skal vi stadig købe og spise kød fra grisefabrikker? Og hvordan kan vi tage ansvar som forbrugere? En kvinde fra salen: ”Det føles håbløst at slås mod landbruget og at forsøge at vende stemningen hen mod en mere grøn verden.” Mette Gregersen bidrog til samtalen ved at fortælle om livet på det regenerative landbrugsbofællesskab*, hvor hun og hendes mand og datter bor. De blev deprimerede af at se klimarapporterne og flyttede sammen med 250 andre mennesker på Stevns for at dyrke gårdens 12 hektar jord sammen om søndagen. Mettes job er bl.a. at luge en mark med bønner. Og bogen du skal læse? Det er Rasmus Hage Dalland: ”Jordbundet – en rejse rundt i dansk landbrug”, 2023. Med udgangspunkt i den sidste bonde fra sin egen slægt er Rasmus Hage Dalland rejst rundt til forskellige typer landbrug og har tegnet et billede af, hvordan landmændene selv opfatter de udfordringer og løsninger, forvaltningen af jorden byder dem. Landbruget har stadig dybe rødder i vores spisevaner, landskaber og slægtshistorier, og bevægelser på landet har formet vores politiske system, identitet og naturforståelse. Noget tyder på, at det er disse dybe rødder, der gør det så svært at tænke anderledes og mere grønt. Rasmus Dalland har lagt øre til både små og store og grønne landmænd. De store siger: ”Vi laver kun det, forbrugeren vil have. Sådan er markedet. Kød går aldrig af mode. Hvis ikke vi gør det, er der andre … ” Vi gik ikke opløftede fra samtalen om ”Brevet”, men dog med en fornemmelse af, at hver gang vi italesætter udfordringen med landbruget, bliver vi lidt klogere og får lidt mere mod på at sige fra. Heldigvis nævnte en deltager et positivt tiltag, som alle kan få glæde af: Den lille mark https://www.denlillemark.dk/ , et økologisk bylandbrug, der ligger i Odense SØ. *Regenerativt landbrugs fem principper: Minimal forstyrrelse af jorden, jorddække året rundt, levende rødder året rundt, maksimal diversitet og integration af planteavl og husdyrhold. Pia Sigmund, Odense