Bedsteforældrenes Klimaaktion

Mød os ved kulturnat i Hillerød

Efter forrygende oplevelse på Klimafolkemødet med gruppe fra Hillerød så skal vi deltage lokalt i kulturnat fredag d. 5 september – fra kl 16 og fremover……..Vi kommer med godt humør og quizzer – sang og digt mm – og selvfølgelig en klimasnak. Kom forbi – det er bag Biblioteket og sammen med en række andre frivillig grupper! kh Johnny Christiansen 

det tredie borgerforslag i Hillerød er vi med i!

Borgerforslaget Hillerød CO2-neutral i 2040 har nu indsamlet over 450 underskrifter, hvilket bringer forslaget til behandling i byrådet. – Det bliver d. 25 juni 2025 !!! Initiativgruppen bag vil derfor gerne takke for den fælles støtte, der er blevet vist til borgerforslaget – det er hermed blevet det tredje i Hillerøds historie til at opnå tilstrækkeligt med stemmer til at komme til afstemning. De mange underskrifter understøtter klokkeklart de 51% af danskere, som ønsker, at deres kommune engagerer sig mere i den grønne omstilling. Forslaget skal behandles på det kommende byrådsmøde, og her håber vi, at alle partier vil bakke op om de mange stemmer i Hillerød, der ønsker at sætte en kurs for flere initiativer, som lokalt kan bidrage til CO2-reduktion Gør en forskel lokalt Med forslaget kan vi i fællesskab sætte fokus på de gode initiativer, der kan bidrage til, at Hillerød bliver en foregangskommune for klima- og naturhandling; to forhold, der hænger sammen. Vi ser frem til konkret handling bag planen for Grøn Mobilitet og arbejdet med at søge alternativer til fossile brændstoffer og andre vedvarende energikilder. Der er et kommunevalg på vej og mange politikere har formentlig trafik på valgprogrammet. Nu har de en chance for at vise vælgerne, at de gerne vil de grønne løsninger og en bæredygtig udvikling for Hillerød. Den Grønne Ungdomsbevægelse, Hillerød   –  Sammen om Verdensmålene Hillerød –   Bedsteforældrenes Klimaaktion Hillerød Repair Café, Hillerød –   Danmarks Naturfredningsforening Hillerød    (repræsentanter er på billedet)  

kontakt på loppemarked

Klimahandledagen i Hillerød blev anledning til at møde andre aktive i byen men selv var vi kommet frem til at forsøge noget nyt og gøre forsøg med kontakt på loppemarked i Skævinge som er en af kommunens byer.Så vi fik en bod Vi med klimaquiz, dukketeater og strik af afrevne lagener . Quizzer og møde med folk i ro og mag på loppemarked, var virkelig godt – folk havde tid til snak om klima.Det var quizzer med  3 sværhedsgrader og god mulighed for succes. –  og mange var faktisk godt orienterede.

Fastelavn i Hillerød

Så har vi været på Torvet for at markere Fastelavn med tøndeslagning: “kom og slå CO2-en ned” og synge klimasange.Hundekoldt og ikke så mange børn på gaden! Utroligt hvad vejret betyder 🙂Og så fik børnene en ballon og en æske økologiske rosiner …….. fra Californien ….sic Vi delte også flyers ud med Borgerforslaget om at Hillerød kommune skal være klimaneutral i 2040 og det blev igen godt modtaget!Det varmer trods alt;

Borgerforslag

Vi var på Torvet i Hillerød og uddele flyer for borgerforslaget om at få Hillerød til at love CO2 neutralitet i 2040.                          Fin modtagelse af folk vi mødte og hjælp med teltet af Muslimer for Fred.