Åbent brev til miljøministeren

Et af vores medlemmer  i Bedsteforældrenes KlimaAktion i København er så frustreret over den manglende handling fra Miljøministeriet, at hun har skrevet et åbent brev til ministeren.

Hej Magnus Heunicke
Hvordan kan du kalde dig miljøminister? Alt sejler.
Du er sat i verden for at værne om miljøet og beskytte naturen.
Den ene skandale efter den anden ruller ind.  Grundvandsforurening, forgiftning af fjorde, af havet, søer og åer. Og nu, at der ikke bliver holdt øje med, om de største virksomhedsforurenere overholder loven. For ikke at tale om minkskandalen.
Du har været på posten i en bondegård af år – du står der med dit skæve smil og siger “Ja, det må vi sandelig have gjort noget ved.”
Har du da ingen samvittighed over for de kommende generationer, der må betale med tabt natur og en økonomi, der også kommer til at sejle, når milliarderne går til militær.
Du tilgodeser virksomhedsejere, storlandmænd og -koner.
Alt kan lade sig gøre – bare der er penge i det, koste hvad det vil for vores børn – børnebørn . .
Lad os få nogen ind på borgen – der vil menneskerne og naturen det rigtig godt.

Mange Hilsner
Boliana Thomsen

Kontakt os  

Bedsteforældrenes KlimaAktion
Bragesgade 8B
2200 København N

Send os en e-mail

Vil du være med?

Meld dig ind og deltag i kampen for kloden og børnenes fremtid. 

Husk handling giver forvandling