Det ser ud til, at vi er overvældende mange, der ønsker mere klimahandling og endda mere retfærdig klimahandling. Vi ved det bare ikke. https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/danskere-siger-ja-tak-til-millionaerskat-og-co2-afgift?fbclid=IwY2xjawK-HW1leHRuA2FlbQIxMABicmlkETBKMk5xTDFEVjV2aThqYmV3AR5JN4R6vW15R5V6uvozI8kQ2B_fsitvBteVC8mHz_Bly0iQ6_ig55IaPSDkzQ_aem_XFkRjeXa0uB2dPJ05NlyKw og https://www.zetland.dk/historie/svPpUY3w-m8l4gR70-f64aa
Men hjælper det, at vi ved, at naboen også ønsker klimahandling og er parat til at lade det koste noget.?
Får det politikerne til at turde at vove taburetten? Måske det endda vil sikre den? For ER vi parate til at ændre på vores kolossale ressourceforbrug-på bunden?
Økonomisk og materiel vækst synes at være et eksistentielt behov. Som om vi har et lille grådigt, nydelsessygt egomonster, der altid arbejder på at få fat i det bedst mulige for sig og sine. Samtidig har vi et socialt og fornuftigt overjeg, der godt ved, hvad vi som menneskehed bør gøre for os alle på kloden.
Hvem af de to er det, der svarer i et anonymt interview om klima-Netop. Det gør overjeget.
Hvem af de to kamphaner er det, der bestemmer i dagligdagen? Det lille egomonster.
Så har politikerne alligevel ret, når de tøver med at handle på deres viden og fornuftige overjeg og forhaler de tiltag, der skal til?
For vi står alle på kamppladsen mellem det lille egomonster og det sociale fornuftige overjeg. Vel vidende at hvis egomonsteret får lov at boltre sig, foræder det sig og koster hele stammens destruktion.
Så hvis vi lige sætter os uden for den kampplads og foreslår et forlig,-hvordan lyder så det forlig? Hvordan får vi det lille begærlige monster til at forstå, at mindre er mere. At lykken er lige her, i en lille båd, der gynger og ikke om bord på et krydstogtskib, der sejler verden tynd? Bare et eksempel. Den af de to, vi fodrer, vinder.
